Det var første gang i karrieren, at Mark Brink skiftede klub, da han i en alder af 21 år skiftede fra barndomsklubben Esbjerg fB til Silkeborg IF. Midtbanespilleren skiftede på den sidste dag i transfervinduet i januar 2020.
Inden da havde Mark Brink allerede nået at spille 100 førsteholdskampe for Esbjerg. På ungdomslandsholdet er det også blevet til hele 39 U-landskampe.
Midtbanespilleren har sine forcer i det offensive, men er ikke bleg for at tage del i det defensive arbejde.
Brink fik i december 2021 forlænget sin aftale med SIF frem til sommeren 2025.