Der var spænding til det sidste på JYSK park, da SIF ekspederede FC København ud af Oddset Pokalen. Søhøjlandets Helte er nu blandt de fire sidste i turneringen.
Silkeborg IF er klar til semifinalen i Oddset Pokalen til foråret.
Det står klart efter lørdagens dramatiske dyst mod FC København, der endte 1-2 til gæsterne, hvilket betyder, at SIF med 2-0-sejren i Parken sammenlagt vinder 3-2 over de forsvarende pokalvindere.
Et selvmål af Robin Østrøm og en scoring af Christian Sørensen gav SIF en svært indledning på opgøret, men i en flot anden halvleg sørgede Anders Klynge, med sin scoring cirka 20 minutter før tid, for, at SIF kunne trække sig sejrrigt ud af dobbeltopgøret.