20. april 2021

SIF-spillere jubler: Vi glæder os til at se fansene igen

Nicklas Helenius og Rasmus Carstensen glæder sig til at mærke inspirationen fra tribunerne, når SIF igen må lukke tilskuere ind på fredag. 

– Det er utroligt fedt, det har vi ventet på længe.

– Det bliver helt fantastisk. Jeg har jo nærmest glemt, hvordan det er at spille foran næsten 3.000 tilskuere. Så det bliver rigtig dejligt.

Sådan lyder henholdsvis Nicklas Helenius’ og Rasmus Carstensens umiddelbare reaktion på, at der nu igen må lukkes tilskuere ind på JYSK park. Sammen med de øvrige spillere i truppen glæder de sig til at mærke fansene igen.

– Tilskuere kan altid give noget ekstra. Det kan selvfølgelig også virke modsat, hvis ikke det rigtigt kører, men jeg har kun oplevet at fansene her i SIF er meget positive, siger Nicklas Helenius og bliver suppleret af Rasmus Carstensen:

– Jeg har savnet allermest, at de er her og synger. Der er en anden stemning, når fansene er her, jubler – allerede når vi går ud til opvarmning er der en særlig stemning. Det er bare noget andet, når fansene er her, siger SIF-backen.

Du kan se hele interviewet med Nicklas Helenius og Rasmus Carstensen i videoen øverst på siden.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 25.11. kl. 19.00
Scroll til toppen