18. november 2019

SIF-slovak ser forbedringer i spillet

SIF-slovak ser forbedringer i spillet

Filip Lesniak har været involveret i alle 3F Superliga-kampe i denne sæson for SIF, og har i det seneste stykke tid mærket forbedringer på holdet. Nu håber slovakken på sæsonens første “clean sheet”, når Esbjerg fB på søndag kommer på besøg.

Fra at have siddet helt ude i foråret i AaB, har SIF’s lejesvend Filip Lesniak gjort sig fint bemærket hos Silkeborg IF i efteråret. Slovakken har således været involveret i alle SIF-kampe efter sommerferien inklusiv pokalkampene.

– Det har været virkelig godt for mig at få en masse minutter på banen, men jeg ville gerne have gjort det bedre, så vi kunne få nogle bedre resultater, lyder det fra midtbanespilleren efter mandagens træning på JYSK park.

Med blot syv point i 16 superligakampe, så har det resultatmæssigt ikke været en drømmestart for slovakken i SIF. Alligevel er der en vis optimisme at spore hos den tidligere Tottenham-spiller.

– Jeg synes, at vi i det seneste stykke tid har spillet nogle rigtig fine kampe, men når man i er i vores situation, så har man også brug for lidt held engang i mellem, og det synes jeg ikke, at vi har haft meget af i denne sæson, påpeger Lesniak, som håber, at SIF-holdet får held med at holde Esbjerg fra fadet, når SIF på søndag møder en anden af de direkte nedrykningskandidater.

– Vi skal have det første “clean sheet” i den her sæson på søndag. Det er en kæmpe kamp for os, og vi skal gøre alt for at forberede os bedst muligt, så vi kan vinde kampen, fortæller Filip Lesniak.

Du kan købe billet til kampen mod Esbjerg her.

Læs også: Grib chancen: Spark straffespark på JYSK park

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 14.08. kl. 14.00
Scroll til toppen

Menu