21. juni 2012

SIF på træningsvisit i Helsingborg

Silkeborg viste gode takter og fik bygget på fysikken, da holdet i dag mødte de forsvarende svenske mestre Helsingborgs IF på Olympia Stadion. Kampen endte 2-0 til hjemmeholdet.

Efter en kort sommerferie måtte Silkeborgs Superligatrup i dag på den igen. Støvlerne skulle støves af og bringes hele vejen til Sverige, hvor modstanderen i forsæsonens første træningskamp havde hjemmebane. Nærmere bestemt gik turen til Helsingborg, hvor det lokale Allsvenskan hold Helsingsborgs IF ventede på de kampklare Silkeborgensere.
God start for Silkeborg
Silkeborg startede med bolden og sad på det meste i kampen begyndelse. Allerede efter to minutter havde Christopher Poulsen et godt løb op ad venstrekanten, der udmøntede sig i et farligt indlæg. Helsingborg-forsvaret afværgede dog. Herefter fastholdt Silkeborg initiativet og kom til flere gode indlæg på kanterne. Det blev dog aldrig rigtig farligt. 
 
Underkendt Silkeborg-mål
Det blev det til gengæld i det 16.minut. Her fremviste Christian Holst eksempler på god teknik, da han modtog bolden på venstrekanten og afdriblede fire HIF spillere, hvorefter han spillede en præcis aflevering på tværs af banen til Silkeborgs højrekant, Adeola Runsewe. Runsewe tog et par skarpe træk ind i banen og endte helt inde i feltet, hvor han med en tværpasning spillede Marvin fri foran mål. Desværre for Silkeborg stod Marvin i offside-position og målet blev derfor korrekt underkendt
 
Gode kombinationer, men farlige svenskere
Silkeborg vedblev at sidde på spillet efter det underkendte mål. Både Christian Holst og Kasper Risgård kombinerede godt på midten af banen, hvilket gav både Marvin og Runsewe et par muligheder. Svenskerne havde også deres chancer, og i tre omgang var det lige ved og næsten for Helsingborg. Silkeborg-forsvaret forhindrede dog alle de svenske forsøg. 
 
Mål til Helsingborg
Lige før pausefløjtet blev Silkeborg fanget i en omstilling på banens midte, og herefter gik det hurtigt mod det silkeborgensiske mål. Svenskernes frontløber A. Finnbogasson kom alene igennem mod Josip Solic, og her viste den svenske angriber ingen nåde og eksekverede iskoldt til venstre for Silkeborgs keeper. En ærgerlig afslutning på en ellers fin halvleg, hvor SIF viste gode takter.
 
Jævnbyrdig start
Anden halvleg startede jævnbyrdigt med flere gode tilløb i begge ender. Farligst for Silkeborg blev det, da Sune Kiilerich i et offensivt rush bragte bolden frem fra forsvaret og spillede Marvin fri på kanten af feltet. Marvins resolutte afslutning strøg dog lige over overlæggeren. Silkeborg arbejdede sig i denne periode bedre og bedre ind kampen, og det lugtede af mål til udeholdet.  
 
Chancerige minutter
Fra det 60. minut og ti minutter frem udviklede kampen sig i en seværdig retning med chancer i begge ender. Først fik Silkeborg en stor chance ved et hjørnespark, og efterfølgende var det svenskernes tur til at være farlige, da de ved flere lejligheder spillede sig til en-mod-en situationer mod Solic. Hver gang trak Silkeborg-keeperen sig sejrrigt ud af duellerne. 
 
2-0 Helsingborg
I det 74. minut måtte den hårdtkæmpende Silkeborg-keeper dog kapitulere. Efter et godt bandespil midt på Silkeborgs halvdel fik 1.halvlegs målskytte, A. Finnbogasson, en friløber mod Silkeborg målet. Og heller ikke har var der slinger i valsen. Hårdt og præcist blev bolden placeret udenfor Solic’ rækkevidde, og keeperen var chanceløs i situationen. Silkeborg blev dog ved med at spille og nægtede at give op uden kamp. 
 
Pres uden mål
Halvlegen ud fortsatte Silkeborg med at presse på for en reducering. Marvin var tæt på med et godt spark, men Helsingborgs keeper fik det yderste af neglene på og holdt således Marvin fra at score. Også Christian Holst var tæt på med en afslutning i det 90. minut fra kanten af feltet, men bolden ramte en Helsingborg-forsvarer. Det blev desværre ikke til Silkeborg-scoringer i en træningskamp, hvor holdet ellers viste godt spil og moral ved at kæmpe til det sidste.
Næste træningskamp er lørdag den 30. juni mod tyske Holstein Kiel. Den kamp bliver spillet i Silkeborg.
 
 
Skrevet af Anders Christian Larsen 

Mål

  • A. Finnbogasson x 2

Advarsler

  • Ingen

Spillere for Silkeborg

  • Josip Solic
  • Christopher Poulsen (ritter 45)
  • Sune Kiilerich (Jeppe Illum 65)
  • Simon Jakobsen (Køhlert 80)
  • Daniel A. Pedersen
  • Christian Holst
  • Jesper Mikkelsen
  • Frank Hansen (Morten Andersen 83)
  • Adeola Runsewe
  • Kasper Risgård
  • Marvin Pourié (Zahib Mohammed 87)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen