2. oktober 2013

SIF måtte give slip på toppen

Efter et klart nederlag i Vejle onsdag aften – det andet nederlag i træk – må SIF, i hvert fald for en stund, give slip på taget i toppen.

SIF led sit andet nederlag i træk onsdag aften, da det blev 0-3 i Nørreskoven til Vejle Boldklub, og den topplacering, der var indenfor rækkevidde efter sejren på 2-1 i Marienlyst for knap to uger siden, synes nu langt væk. Oveni de pointmæssige fortrædeligheder må SIF-truppen også konstatere, at der spillemæssigt er et stykke til topniveau i øjeblikket.

Det var to sårede mandskaber, der mødtes i det udsatte opgør efter nederlag for begge i seneste kamp. SIF-træner Jesper Sørensen havde møbleret en smule om på sin startformation, bl.a. på grund af fraværet af Jesper Bech. På hans plads spillede Emil Scheel, hvilket gav plads i startopstillingen til Daniel A. Pedersen.

Desuden var Dennis Flinta flyttet fra højre back til det centrale forsvar, hvilket gav startdebut for Frans Dhia Putros og Jesper Mikkelsen en plads på bænken.

SIF fik hurtigst styr på sit spil efter en indledning præget af tilfældigheder. Allerede i det femte minut var Jeppe Illum efter en bolderobring i venstre side tæt på at snige bolden i mål ved fjerneste stolpe, men den gik på den forkerte side af stolpen. Et godt angreb i det 14. minut, hvor Christian Sørensen lagde en fin diagonalbold til en fremstormende Frans Dhia Putros, der sendte et fladt indlæg ind foran mål, endte med et blokeret Morten Beck-forsøg, og da SIFerne ikke slog kapital af det momentvise overtag benyttede Vejle anledningen til at arbejde sig ind i kampen.

1-0 til Vejle
Kasper Jensen tog sig sikkert af et frisparksforsøg fra Nicolaj Agger efter at Sune Kiilerich havde pådraget sig en advarsel for at sætte armen på bolden, og samme Agger var igen tæt på i det 24. minut, hvor kun en refleksredning af Kasper Jensen forhindrede vejlensisk føring.

Den kom til gengæld efter 27 minutter. Kasper Jensen halvklarede et forsøg fra en veloplagt Nicolaj Agger, men Christian Sivebæk fulgte op på riposten og sendte bolden i nettet til 1-0 for Vejle.

I de følgende minutter forsøgte SIF at generobre initiativet med optræk til flere chance uden at det for alvor blev farligt samtidig med at Vejle konstant lurede på SIF-fejl i opspillet. Særligt Christian Sivebæk så ud til at have fået selvtillid af sin træffer og var aktiv med både raids og farlige indlæg fra sin position på højrekanten af den vejlensiske midtbane.

Det var netop en sådan fejl, der førte til 2-0 målet i det 42. minut. Ritter kiksede i et fremstød, og Kristian Gaarde fik masser af plads til at føre bolden frem. Da ingen gik til ham, fyrede han af fra kanten af feltet, og på sin vej mod mål strejfede bolden Sune Kiilerichs støtteben, så den snød Kasper Jensen og gik i mål.

Op ad bakke
Nu var det for alvor op ad bakke for SIFerne, der i de sidste minutter af 1. halvleg kæmpede for overtaget. Mere end et hæderligt skudforsøg fra Christian Sørensen forbi mål blev det dog ikke til inden pausen.

Jesper Sørensen reagerede i pausen med to udskiftninger. Christian Holst erstattede Frank Hansen, og Jesper Mikkelsen indtog sin vante plads i centralforsvaret, mens Frans Dhia Putros blev taget ud. Det eliminerede imidlertid ikke SIF-defensivens skrøbelighed mod boldtab i opspils-fasen og hurtige kontrastød af vejlenserne. Der var blot gået fem minutter af 2. halvleg, da det blev 3-0. Nicolaj Agger udnyttede netop en fejl til at gå den direkte vej mod mål og sende bolden mellem benene på Kasper Jensen og i mål.

Dermed var kampen i realiteten afgjort. Heller ikke i fortsættelsen formåede SIF for alvor at lægge pres på hjemmeholdet – tværtimod. Båret frem af medgangen satte Vejle sig tungt på kampen og var tættere på 4-0 end SIF var på en reducering. Kun overliggeren stod i vejen for, at Nicolaj Aggers skud gik i mål i det 72. minut, mens SIF kun var sporadisk gæst i den anden ende af banen. Morten Beck havde et behjertet forsøg, da der manglede et kvarter af kampen efter godt forarbejde af Jeppe Illum, men mere blev det ikke til, og dermed måtte SIF-truppen sætte sig i holdbussen hjem til Silkeborg med et stort stykke genopretningsarbejde at gøre i den kommende tid.

Første fase i det arbejde kan passende indledes søndag, når Vendsyssel FF kommer på besøg på Mascot Park.

Kampen i tal:
Vejle-SIF 3-0 (2-0)
Mål: 1-0 Christian Sivebæk (28.), 2-0 Kristian Gaarde (42.), 3-0 Nicolaj Agger (50.)
Advarsler: Sune Kiilerich og Nicolaj Ritter, SIF, Christian Sivebæk og Daniel Norouzi, Vejle.
Tilskuere: 1.820

SIF (4-2-3-1): Kasper Jensen – Frans Dhia Putros (46.: Jesper Mikkelsen), Dennis Flinta, Sune Kiilerich, Nicolaj Ritter – Daniel A. Pedersen, Frank Hansen (46.: Christian Holst)- Jeppe Illum, Emil Scheel, Christian Sørensen (77.: Adeola Runsewe) – Morten Beck.
Cheftræner: Jesper Sørensen

Vejle (4-1-4-1): Kristian Fæste – Viljormur Davidsen, Jonatan Neftali, Joao Pereira, Daniel Norouzi – Rasmus Hansen – Christian Sivebæk (55.: Jacob Taz Sørensen), Azer Busuladzic (66.: Derrick Nissen), Kristian Gaarde, Nicolaj Agger (anf.) – Andreas Albers Nielsen (79.: Gerard Aafjes).
Cheftræner: Tonny Hermansen

 

Mål

  • 1-0 Christian Sivebæk (28.)
  • 2-0 Kristian Gaarde (42.)
  • 3-0 Nicolaj Agger (50.)

Advarsler

  • Sune Kiilerich og Nicolaj Ritter
  • SIF
  • Christian Sivebæk og Daniel Norouzi
  • Vejle.

SIF (4-2-3-1)

  • Kasper Jensen – Frans Dhia Putros (46.: Jesper Mikkelsen)
  • Dennis Flinta
  • Sune Kiilerich
  • Nicolaj Ritter – Daniel A. Pedersen
  • Frank Hansen (46.: Christian Holst)- Jeppe Illum
  • Emil Scheel
  • Christian Sørensen (77.: Adeola Runsewe) – Morten Beck. Cheftræner: Jesper Sørensen

Vejle (4-1-4-1)

  • Kristian Fæste – Viljormur Davidsen
  • Jonatan Neftali
  • Joao Pereira
  • Daniel Norouzi – Rasmus Hansen – Christian Sivebæk (55.: Jacob Taz Sørensen)
  • Azer Busuladzic (66.: Derrick Nissen)
  • Kristian Gaarde
  • Nicolaj Agger (anf.) – Andreas Albers Nielsen (79.: Gerard Aafjes). Cheftræner: Tonny Hermansen
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen