6. september 2022

SIF-koryfæer dystede på golfbanen

For 17. år i træk dystede en lang række SIF-koryfæer forleden på golfbanen, da den traditionsrige Players Golf Day blev afviklet i Silkeborg Ry Golfklub i Resenbro.

Der er kun to forudsætninger for at blive inviteret til arrangementet – man skal være tidligere SIF-førsteholdsspiller og spille golf. Og både vejret – og kvaliteten af røverhistorierne – var helt i top, da 28 tidligere Silkeborg IF-førsteholdsspillere traditionen tro forleden dystede på golfbanen til Players Golf Day. Det var 17. år i træk, at den hyggelige event løb af stablen.

– Vi havde fantastisk vejr, og som altid var der masser af gode historier fra både fodbold- og golf-banerne. På en eller anden måde er det som om, at historierne bliver bedre år efter år, men helt sikkert er det i hvert fald, at det er enormt hyggeligt at mødes over et godt spil golf og dele vores interesse for SIF og golf på sådan en dejlig dag i de smukke rammer i Resenbro. Stemningen var helt i top, og der blev da også leveret nogle fine præstationer – både på banen, men også i klubhuset efter dysten, smiler Hugo Bilgrau, der på vanlig vis stod for arrangementet.

Samlet vinder blev John Laursen, mens Henrik Schnedler havde længste drive i A-rækken og Rainer Nielsen i B-rækken. Keld Jensen, Jesper Thygesen, Henrik Schnedler og Ulrik Pedersen kom nærmest flaget på henholdsvis Syd 1, Syd 7, Vest 4 og Vest 6.

Vinder i A-rækken blev Henning W. Madsen med 35 p, mens Poul Jensen og Jan Jørgensen med 33 og 32 p kom på anden- og tredjepladsen. I B-rækken vandt John Laursen med 37 p, og dermed blev han all-over vinder – mens Søren Busk med 36 p og Hans Holmgaard med 35 p kom på anden- og tredjepladsen.

Vindere A-rækken:
1. Henning W. Madsen – 35 p
2. Poul Jensen – 33 p
3. Jan Jørgensen –  32 p

Vindere B-rækken:
1. John Laursen – 37 p
2. Søren Busk – 36 p
3. Hans Holmgaard – 35 p

Vindere, holdkonkurrence:
1. Ulrik Pedersen, Keld Jensen, Ingvar Johansen, Rainer Nielsen – 112p
2. Jan Jørgensen, Ole Skov, Hans Bremer, Mogens Sørensen – 111p
3. Poul Jensen, Søren Busk, Thomas Røll, Jesper Thygesen – 109p

Vindere, nærmest flaget:
Syd 1 – Keld Jensen 3,26
Syd 7 – Jesper Thygesen 2,17
Vest 4 – Henrik Schnedler 1,49
Vest 6 – Ulrik Pedersen 3,41

Vindere, længste drive:
A-rækken: Henrik Schnedler
B-rækken: Rainer Nielsen

All over vinder:
John Laursen 37p

 

 

 

foto: Jens Anker Tvedebrink

 

 

.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Fredag d. 29.03. kl. 19.00
Scroll til toppen