23. september 2019

SIF inviterer alle børn til Den Store Fodbolddag

SIF inviterer alle børn til Den Store Fodbolddag

SIF gentager en glad efterårsferie-tradition. DEN STORE FODBOLDDAG afvikles i år mandag den 14. oktober på Søholt – gratis for alle børn mellem 6 og 13 år.

SIF holder traditionerne i hævd og inviterer derfor til DEN STORE FODBOLDDAG i efterårsferien. I år afvikles det fra kl. 10 til 12 på bane 9,10 og 11 på Søholt (samme sted som i fjor). Det er MANDAG 14. OKTOBER. Alle børn fra 6-13 år er velkomne – og det er gratis.

Den Store Fodbolddag er en af årets helt store begivenheder for de fodboldglade børn i og omkring Silkeborg. Alle SIF’s professionelle fodboldspillere, sponsorer, frivillige og SIF-trænere gør det muligt at holde dagen gratis og åben for alle børn mellem 6 og 13 år.

Træningen foregår på Søholt, bane 9, 10 og 11, hvor Silkeborg IF’s 3FSuperliga-spillere vil fungere som trænere og medspillere. Alle er velkomne, også forældre og bedsteforældre, der kan nyde en kop kaffe til den gode stemning. Umiddelbart efter hygge, træning, sjov og leg skriver SIF-spillerne autografer, og de stiller selvfølgelig op til fotografering med dig.

Tilmeld dig selv (eller dit barn, hvis du er lidt for voksen) ved at maile til salgmarketing@silkeborgif.com senest torsdag den 10. oktober. Skriv ”Fodbolddagen” i emnefeltet, og husk at skrive navn og alder.

OBS: Du får INGEN bekræftelse, men bare rolig – tilmeldingen er noteret.

Glæd dig til alt det sjove – det gør vores prof-spillere allerede.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 20.10. kl. 16.00
Scroll til toppen