SIF gentager en glad efterårsferie-tradition. DEN STORE FODBOLDDAG afvikles i år tirsdag den 19. oktober på Søholt – gratis for alle børn mellem 6 og 13 år.
SIF holder traditionerne i hævd og inviterer derfor til DEN STORE FODBOLDDAG i efterårsferien. I år afvikles det fra kl. 13.00 til 15.00 på bane 9,10 og 11 på Søholt (samme sted som tidligere). Det er TIRSDAG 19. OKTOBER. Alle børn fra 6-13 år er velkomne – og det er gratis.
Den Store Fodbolddag er en af årets helt store begivenheder for de fodboldglade børn i og omkring Silkeborg. Alle SIF’s Superliga-spillere, sponsorer, frivillige og SIF-trænere gør det muligt at holde dagen gratis og åben for alle børn mellem 6 og 13 år.
Træningen foregår i Søholt Idrætsparks bane 9, 10 og 11, hvor Silkeborg IF’s 3FSuperliga-spillere vil fungere som trænere og medspillere. Alle er velkomne – også forældre og bedsteforældre, der kan nyde en kop kaffe til den gode stemning. Umiddelbart efter hygge, træning, sjov og leg skriver SIF-spillerne autografer, og de stiller selvfølgelig op til fotografering.
Tilmeld dig selv (eller dit barn, hvis du er lidt for voksen) ved at maile til salgmarketing@silkeborgif.com senest fredag den 15. oktober. Skriv ”Fodbolddagen” i emnefeltet og husk at skrive navn og alder.
OBS: Du får INGEN bekræftelse, men bare rolig – tilmeldingen er noteret.
Glæd dig til alt det sjove – det gør vores Superliga-spillere allerede!