Allerede på onsdag venter en vigtig udebanetur, når vi gæster Vejle Boldklub. Læs alt om turen til Nørreskoven her.

Kampen & historik
Med en flot hjemmesejr over OB i en fremragende kulisse og en pointdeler mellem FC Fredericia og Vejle Boldklub, er nedrykningsstregen igen inden for én kamps rækkevidde.
På søndag kommer FC Fredericia på besøg på JYSK park, og får de samme oplevelse, som deres stribede naboer fra Fyn fik i 2. halvleg i søndags, rykker vi forbi dem i tabellen!
Men uanset udfaldet af kampen mod FC Fredericia bliver onsdagens tur til Nørreskoven endnu en helt ekstremt vigtig forårsgyser – og med et klart potentiale for en away til mindebogen.
Vejle Boldklub skal ikke lukkes ind i overlevelseskampen igen. De tre point skal med hjem til Søhøjlandet!
Tag med til Vejle og bidrag til den forrygende opbakning, der bliver leveret runde efter runde.
Vi er fælles om jagten på de tre point!
Vi står sammen i kampen for overlevelse!
VI ER SØHØJLANDET!
Bustur
Som til forårets foregående kampe sender fanscenen to busser af sted. Det er høj klasse!
Slip for parkeringsbesværet og tag med SIFosis-bussen og nyd den gode stemning sammen med andre SIF’ere. Der er afgang fra JYSK park kl. 16.00, fra Salten kl. 16.25 og fra Brædstrup kl. 16.35.
Der sælges som altid kolde drikkevarer i bussen, så egne må ikke medbringes.
Studerende tilbydes to gratis drikkevarer ved fremvisning af studiekort.
Book din plads i fanbussen inden det er for sent – halvdelen er allerede booket en uge før afgang.
Billetsalg
Kampbilletter kan ikke købes fysisk ved udebaneafsnittet. Der findes et billethus på den anden side af Vejle Stadion, men vil du slippe for den ekstra gåtur på dagen, skal billetter købes online.
Køb din kampbillet allerede nu!
Voksen: 160 kr.
Pensionist: 140 kr.
Børn 3 – 14 år: 120 kr.
Kørestolsbrugere, som ønsker at overvære en kamp på Vejle Stadion, skal købe en billet til afsnit E via billetsiden. På kampdagen benyttes billetten i indgang B, ligesom ledsagerens ledsagerkort fremvises.
Har du spørgsmål til handicapforholdene på Vejle Stadion kontakt venligst billetter@vejle-boldklub.dk.
Ankomst i bil
Vejle Stadion ligger i Nørreskovens naturskønne omgivelser, og der er derfor begrænset med parkeringspladser. Privatbiler henvises derfor til at parkere på Helligkildevej, der går igennem Nørreskoven. Det er ikke muligt at benytte parkeringspladserne foran Vejle Stadion. Vi forventer mange biler, så kør så vidt det er muligt sammen, tag offentlig transport eller SIFosis bussen.
Offentlig transport
Grundet begrænset parkeringsmuligheder og små til- og frakørselsveje anbefales det at tage offentlig transport. Buslinje 3 og 8 går regelmæssigt fra Vejle Trafikcenter og stopper tæt ved Vejle Stadion.
Find din rejse til Vejle Stadion her.
Tilskuerinfo
Adressen er:
Vejle Stadion
Roms Hule 6
7100 Vejle
Dørene åbner halvanden time før kampstart kl. 12:30
Vær opmærksom på at udebaneafsnittet er beliggende i det nordøstlige hjørne på Scanview tribunen ved indgang C. Det er endetribunen, der vender mod atletikstadion.
Der er 1.350 ståpladser i udebaneafsnittet, og der er ikke mulighed for siddepladser.
TV
Er du forhindret i at tage turen til Vejle kan kampen ses på TV3 SPORT.






