Søndag skal vi følge op på det gode resultat mod FCK, og det skal ske, når vi tager den korte tur til Vejle. Læs meget mere om udeturen her.
Kampen & Historik
Fredagens fornemme resultat mod FCK skal følges op, når vi søndag besøger 3F Superligaens bundprop, Vejle Boldklub. Der fløjtes op til kamp kl. 14:00.
Selvtilliden og stillingen i tabellen har fået et ryk opad, men det har stemningen på tribunen i den grad også. Efter fredagsfesten er der nu fokus på familier og de mindste SIF’ere, der kan nyde en kamp på et børnevenligt spilletidspunkt og med en overskuelig køretur til Nørreskoven.
Tag med til Vejle og støt holdet til endnu tre vigtige point.
VI ER SØHØJLANDET!
Siden opdateres løbende.
Bustur
Der er hele tre busser klar til kamp – opbakningen bliver som altid formidabel!
Slip for parkeringsbesværet og tag med SIFosis bussen og nyd den gode stemning sammen med andre SIF’ere. Der er afgang fra JYSK park kl. 11:45, og der sælges som altid kolde drikkevarer, så egne må ikke medbringes. Book din plads i fanbussen inden det er for sent, der er få billetter tilbage som hurtigt får ben at gå på.
Billetsalg
Kampbilletter kan ikke købes fysisk ved udebaneafsnittet forud for kampen. Der findes et billethus på den anden side af Vejle Stadion, men vil du slippe for den ekstra gåtur på dagen skal billetter købes online.
Køb din kampbillet allerede nu!
Voksen 160 kr.
Pensionist 140 kr.
Børn under 3 – 14 år 120 kr.
Kørestolsbrugere, som ønsker at overvære en kamp på Vejle Stadion, skal købe en billet til afsnit E via billetsiden. På kampdagen benyttes billetten i indgang B, ligesom ledsagerens ledsagerkort fremvises.
Har du spørgsmål til handicapforholdene på Vejle Stadion kontakt venligst billetter@vejle-boldklub.dk.
Ankomst i bil
Vejle Stadion ligger i Nørreskovens naturskønne omgivelser, og der er derfor begrænset med parkeringspladser. Privatbiler henvises derfor til at parkere på Helligkildevej, der går igennem Nørreskoven. Det er ikke muligt at benytte parkeringspladserne foran Vejle Stadion. Vi forventer mange biler, så kør så vidt det er muligt sammen, tag offentlig transport eller SIFosis bussen.
Offentlig transport
Grundet begrænsede parkeringsmuligheder og små til- og frakørselsveje anbefales det at tage offentlig transport. Buslinje 3 og 8 går regelmæssigt fra Vejle Trafikcenter og stopper tæt ved Vejle Stadion.
Find din rejse til Vejle Stadion her.
Tilskuerinfo
Adressen er:
Vejle Stadion
Roms Hule 6
7100 Vejle
Dørene åbner halvanden time før kampstart kl. 12:30
Vær opmærksom på at udebaneafsnittet er beliggende i det nordøstlige hjørne på Scanview tribunen ved indgang C, det er endetribunen der vender mod atletikstadion.
Der er 1.350 ståpladser i udebaneafsnittet og der er ikke mulighed for siddepladser.
TV
Er du forhindret i at tage turen til Vejle kan kampen ses på TV3 SPORT