Der skal bygges videre på den fine sæsonstart, når vi søndag tager turen til Farum, hvor FC Nordsjælland venter. Læs alt om udebaneturen her.

Kampen & Historik
Vi er på tavlen med en sejr og har fået en bedre indledning på sæsonen end nogen ”ekspert” havde forudset.
De næste fire kampe byder på modstand fra klubber, som af de fleste spås til at skulle kæmpe med om medaljer. Det bliver tre uger, hvor vi bliver testet mod de bedste.
Men som Søhøjlandets unge drenge har grebet udfordringerne an i sæsonens indledning, spirer optimismen i enhver rød-hvid afkrog, og der er en stor tro på, at det også kan blive til point mod 3F Superligaens favoritter.
Det starter med El Plastico i Farum, hvor FCN tager imod os på bagkant af en kamp torsdag aften mod islandske Valur. Forhåbentligt kan de brugte kræfter i Europa-kvallen vippe nogle procenter over i vores lejr, som kan være den afgørende forskel på to dygtige mandskaber.
På trods af Regatta-tømmermænd håber vi at se mange silkeborgensere på lægterne på Right to Dream Park.
VI ER SØHØJLANDET!
Bustur
En enkelt fanbus anført af SIFosis kører mod Farum på søndag. Du kan sikre din plads her.
Billetsalg
Har du ikke allerede købt din kampbillet, så få det gjort i en fart – lige her.
Ved køb i billethuse på kampdage tillægges et gebyr på 20 kr. per billet.
Voksen 149 kr.
Barn 59 kr. (u. 16. år)
Studerende 119 kr.
Pensionist 119 kr.
Ankomst i bil
FCN anbefaler, at man som tilskuer kommer til deres kampe uden bil, hvis det er muligt, da der er begrænset parkeringsmuligheder i området.
Er det ikke muligt at lade bilen blive hjemme kan der med fordel søges mod Paltholmvej og Rytterhaven nord for Right to Dream Park eller mod området Kærvej, Engtoftevej, Toftekæret mod syd. Vær blot opmærksom på gældende færdselsregler og opsat skiltning.
Offentlig transport
B-linjen kører til Farum Station, som ligger i gåafstand (ca. 1,5 km) fra Right to Dream Park, eller man kan tage bus 333 til Ganløsevej (Lillevangsvej) fra Farum Station og gå de sidste 500 meter.
Tilskuerinfo
Right to Dream Park
Idrætsvænget 2
3520 Farum
Dørene åbner en time før kampstart kl. 13:00.
Udebaneafsnittet er beliggende på DHL-tribunen på det nordøstlige hjørne af Stadion. Vi benytter indgang 4 – ”6-Stjernet Facility”.
Handicapforhold:
Ønsker du som kørestolsbruger eller handicappet adgang til stadion, skal du kontakte kundeservice på kundeservice@fcn.dk, da vi har et begrænset antal kørestolspladser til vores kampe. Du vil herefter få tilsendt to billetter (en til kørestolsbruger og en til ledsager).
Læs mere på siden her.
TV
Er du forhindret i at tage turen til Farum, kan kampen ses på TV2 SPORT X.







