7. august 2026

SIF ansætter ny content creator

27-årige Emma Hansen Toft er ansat som ny content creator i Silkeborg IF.

Silkeborg IF styrker sin indsats på kommunikationsområdet og har ansat 27-årige Emma Hansen Toft som ny content creator.

Emma Hansen Toft er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og kommer til SIF fra en stilling hos Sports Content APS. Her producerede hun indslag og artikler til fodboldmediet campo.dk, og samtidig leverede hun content for Aarhus Fremad.

Tidligere har Emma Hansen Toft været ansat som content manager i AB og som journalistpraktikant hos Viaplay.

– Vi er glade for, at det har været muligt at tilknytte Emma i vores kommunikationsteam, hvor hendes hovedopgave bliver at bringe fansene endnu tættere på klubben og truppen via nærværende og nytænkende content på sociale medier, siger kommunikationschef Thomas Nørgaard Andersen.

Emma Hansen Toft glæder sig til at komme ind og være med til at sætte sit præg på den daglige kommunikation med SIF’s voksende fanskare på sociale medier.

– Jeg er selv fodboldfan med stort F, og jeg ved, hvor meget det betyder for fansene at føle sig tæt på den klub, man holder af. Min passion for fodbold og min journalistiske baggrund giver mig rigtig gode forudsætninger for at skabe relevant, autentisk og engagerende indhold til SIF-fansene, samt at indgå i det daglige arbejde med kommunikationsafdelingen samt SLO i Silkeborg IF.

Emma Hansen Toft havde første arbejdsdag i Silkeborg IF 2. august.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Mandag d. 10.08. kl. 19.00
Scroll til toppen