13. december 2023

Se programmet for SIF’s opstart i 2024

De første træningskampe er lagt i kalenderen i 2024, ligesom det ligger fast, at SIF rejser til Portugal på træningslejr.

En lang efterårssæson er vel overstået for Silkeborg IF’s 3F Superligahold, som nu er gået på velfortjent juleferie.

Truppen møder ind til første træning i det nye år torsdag d. 4. januar.

Der er på nuværende tidspunkt aftalt to træningskampe i begyndelsen af det nye år, mens det også er planen, at der på træningslejren i Portugal skal spilles testkampe.

Sådan ser den foreløbige plan ud for opstarten 2024:

4/1: Træningsstart kl. 10.00 på JYSK park
25/1: Træningskamp mod Malmö FF kl. 14.00 på udebane
29/1: Træningskamp mod Viborg FF kl. 13.00 på JYSK park
31/1: Afgang træningslejr i Portugal
10/2: Hjemkomst fra træningslejr

Du kan se hele træningsopstarten og programmet her.

Som altid er vores træninger på JYSK park åbne, og alle er velkomne til at komme og overvære træningerne. Ved to træninger samme dag er det som regel altid den første træning, som foregår ude på banen.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen