Silkeborg IF møder Kolding Boldklub i 3. runde af Oddset Pokalen, og kampen er blevet fastlagt til onsdag 17. september kl. 18.30.

Silkeborg IF skal allerede næste uge i aktion i pokalturneringen igen.
Det står klart, efter 3. rundekampen mod Jyllandsserie-holdet Kolding Boldklub er blevet fastlagt til onsdag 17. september kl. 18.30.
Kampen spilles på Mosevej Sportsplads i Kolding og sendes IKKE på tv, ligesom opgøret som udgangspunkt heller ikke streames, så det er bare med at komme til Kolding og støtte drengene i jagten på den tredje pokalfinale i streg.