Pokalfinale 2025
Forside » Pokalfinale 2025

Vi har modtaget rigtig mange spørgsmål vedrørende vores deltagelse i pokalfinalen 2025. Vi forsøger herunder at svare på de mest stillede spørgsmål.
Siden bliver løbende opdateret!
Fordeling af pladser
De to klubber sælger selv billetter til deres respektive afsnit, hvor SIF har fået ca. 5200 pladser til MCH Arena. FCK har fået samme antal.

Spørgsmål og svar
Der er udsolgt af billetter til pokalfinalen.
Tak for den store interesse.
Hvordan kan jeg sidde sammen med venner?
Hvis du vil sidde sammen med dine venner, skal I være koblet sammen på billet.silkeborgif.com. Når I er koblet sammen, kan du hente billetter på deres vegne og dermed sikre I får plads ved siden af hinanden.
Hvordan tilføjer jeg en ven til min konto?
- Log ind på billet.silkeborgif.com – gå til dit navn i højre hjørne og derefter klik på Min konto.
- Scroll ned på siden Min konto og find Venner sektionen. Har du allerede en ven på din konto vil de fremgå som Godkendt.
- Tilføj ven ved at indtaste deres e-mailadresse i feltet og klik på knappen Tilføj til venner og familie.
- Venneanmodningen vil blive sendt fra billet.silkeborgif.com til din vens e-mailadresse. Følg instruktionerne i mailen, så anmodningen godkendes.
Når din ven har godkendt venneanmodningen, kan du købe billet på vegne af din ven.
Hvordan godkender jeg en venneanmodning på min konto?
- Log ind på din konto på billet.silkeborgif.com
- Klik på dit navn i højre hjørne og vælg Min Konto.
- Scroll ned og find afsnittet Venner og godkend anmodningen fra din ven.
- Når du har godkendt, kan I hente billetter på vegne af hinanden.
SIF’s stemningstribune bliver på B-tribunen og her kommer der virkelig gang i festen! For at vi kan skabe den bedst mulige stemning er det nødvendigt at alle der står på B-tribunen synger og råber med og på alle måder bidrager aktivt til den gode stemning på tribunen.
B-tribunen består af unummererede ståpladser og vi gør opmærksom på, at der på B-tribunen kan være begrænset udsyn i perioder på grund af store flag og tifoer. Generel tifo-standard er gældende.
Selv om der står forskellige indgange (indgang 2 / indgang 3) på billetten til stemningstribunen, kan man sagtens komme til at stå sammen.
Når man kommer fra parkeringsområdet vest for MCH Arena og har billet til SIF's indgange 2, 3 og 3A, skal de fans, der skal til 3A holde til venstre på vejen mellem Boxen og MCH Arena - på venstre side af hækken.
Det skal man gøre helt hen til trappen ned, hvor man normalt går ned til gæsteafsnittet - og så følge anvisningen til venstre herfra.
De SIF-fans med billet til indgang 2 og 3 skal holde til højre langs med MCH Arena.
Tasker større end en normal skoletaske må ikke medbringes på stadion.
Paraplyer må ikke medbringes.
ALLE - uanset alder - skal have billet til kampen for at komme på stadion.
Vi anbefaler, at man ikke tager spædbørn med til arrangementet på grund af støj.
Kampen sparkes i gang kl. 17.00. Dørene til MCH Arena åbner kl. 15.00.
Fanzonen i forbindelse med årets pokalfinale mellem Silkeborg IF og F.C. København kommer til at have hjemme på parkeringspladsen på Ansvej – et stenkast fra JYSK park.
Det bliver et åbent arrangement, hvor det er gratis at deltage – dog må man ikke medbringe egne mad- og drikkevarer på fanzonepladsen.
Vi klar til en kæmpe pokalfest med live-musik, salg af mad og selvfølgelig øl- og sodavandssalg.
Almost AC/DC og Rock About Madsen spiller op til fest i fanzonen på de store scener, mens Silkeborg Slagteren står for forskellige madboder og Carlsberg sørger for kolde drikkevarer. SPORT 24 er naturligvis klar med det nyeste SIF-pokalmerchandise.
Der kommer en storskærm på 40 kvadratmeter, hvor man kan støtte holdet sammen med tusindvis af medfans, hvis man ikke får billet til kampen i Herning.
Det fulde program for fanzonen bliver løbende opdateret frem mod finaledagen.
Der kommer en storskærm i fanzonen ved JYSK park på 40 kvadratmeter, hvor man kan støtte holdet sammen med tusindvis af medfans, hvis man ikke får billet til kampen i Herning.
Der bliver igen i år mulighed for at tage en fanbus til pokalfinalen.
Silkeborg IF’s officielle fanklub, SIFosis, står for at sende alle fanbusser til kampen og du kan købe din plads på denne side, når billetsalget åbner torsdag kl. 11.00.
Der er afgang fra JYSK park kl. 14:15, og det er tilladt at medbringe egne drikkevarer.
Spørgsmål vedrørende fanbusser bedes rettes direkte til SIFosis.
Brug afkørsel 42 fra motorvejen, når du kommer fra Silkeborg.
Benyt P2 og P3
Se kortet herunder:
Det er Fanenheden Silkeborg, som arrangerer og informerer omkring fanmarch igen i år.
Fanmarchen kommer til at afgå fra havneområdet kl. 10.45, mens slutdestinationen bliver fanzonen på Ansvej.
Se Fanenheden Silkeborgs Facebook for nærmere info.
Vi opfordrer alle SIF-fans til at deltage i fanmarchen, så vi kan få samme festlige stemning og fællesskabsfølelse som i København.
Vores samarbejdspartner på merchandise, Sport 24 har sørget for en masse lækkert til pokalfinalen. Se udvalget her.
Du kan også købe SIF's pokalfinale-merchandise i fanzonen på parkeringspladsen på Ansvej.
Ønsker du at købe handicapplads m/ledsager (300 kr.) bedes du sende mail til Billet@silkeborgif.com inden den 20/05 kl. 09.00 – så vil du være med i lodtrækningen om at købe. Dem der har mulighed vil få direkte besked.
Seneste nyheder
Årets U-spillere og årets U-mål er kåret i SIF
Kampene mod Brøndby og KA Akureyri rykkes
SIF møder KA Akureyri i Conference League
Silkeborg IF søger content creator
Næste Kamp
3F Superliga
