29. marts 2019

Oscar Hedvall: Fantastisk følelse hver gang

Oscar Hedvall: Fantastisk følelse hver gang

SIF’s komet-keeper Oscar Hedvall glæder sig til at løbe ind på JYSK park på søndag, når SIF møder HB Køge. “Det er en fantastisk følelse hver gang,” siger han.

Det er gået hurtigt på det seneste for SIF’s unge målmand, Oscar Hedvall. Efter et par sæsoner i skyggen blev han hevet ind i rampelyset fra dette forårs begyndelse, og på søndag, når HB Køge kommer på besøg, løber han ind til sin femte førsteholdskamp for SIF.

I den anledning er han kamp-profil i kampprogrammet GO’ KAMP, hvor han fortæller lidt om forventninger og opgaver i løbet af de 90 minutter på JYSK parks kunstgræs søndag eftermiddag.

Hvilke forventninger har du til søndagens kamp:

Jeg glæder mig til at løbe ind på JYSK park. Det er en fantastisk følelse hver gang, og det er stadig så nyt for mig, at jeg bobler indeni af forventningens glæde, når vi står nede i tunnellen og venter på klarmelding til at løbe ind. Der venter os endnu en svær kamp. HB Køge er med i feltet af kandidater til oprykningspladserne, så vi skal gerne holde dem på afstand med en sejr.

Hvilken rolle får du i kampen:

Jeg har stor fokus på at beherske feltet foran vores mål med sikre indgreb. Og så skal jeg selvfølgelig tage mig af det, der kommer mod mål og sætte bolden godt i gang ved målspark.

Hvilke drømme har du om kampen:

Allerhelst vil jeg vinde, men det gør bestemt heller ikke noget, hvis vi spiller til nul.

Kom på JYSK park søndag og tjek, hvordan det går for Oscar Hedvalls forventninger. Køb billet til kampen her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Mandag d. 16.12. kl. 19.00
Scroll til toppen