28. marts 2019

Oplev fremtidens stjerner på JYSK park

Oplev fremtidens stjerner på JYSK park

Der er talent-parade på JYSK park og Søholt i weekenden. SIF’s U17- og U19-Ligahold tager imod FC Midtjylland. Kom og oplev nogle af Danmarks største talenter udfolde sig.

Nogle af Danmarks største talenter optræder på JYSK park i weekenden. Her spiller både SIF’s U19- og U17-Ligahold mod FC Midtjylland, og også SIF’s øvrige ungdoms-elitehold, U15, U14 og U13, spiller på hjemmebane på Søholt.

Allerede fredag sidst på eftermiddagen tager talenterne hul på weekendens program. Kl. 17.15 løber SIF’s U19-spillere ind på JYSK park for at møde FC Midtjylland. Mens SIF’s udgangspunkt i ligaen er en 12. plads, mens naboerne mod vest topper ligaen og efter 13 kampe endnu ikke har tabt.

– Det er rækkens nummer ét, vi møder. De er videre i UEFA Youth League, så det er en modstander fra allerøverste hylde i U19-regi. Derfor bliver det spændende, om vi formår at få spillet det spil vi gerne vil, mod en så dygtig modstander, siger U19-træner Thomas Loft Jensen til kampmagasinet SIF Elite.

Tæt kamp
SIF kommer selv med en frisk sejr over SønderjyskE som ballast efter en indledning på foråret med fine spillemæssige takter, men for få point.

– Sidst vi mødtes, var det en tæt kamp, som kunne være gået begge veje. FCM trak dog det længste strå og vandt 2-1. Jeg håber, at det igen bliver en seværdig kamp – og denne gang med en sejr til SIF, fortsætterThomas Loft i kampmagasinet.

Nummer 1 mod 4
Lørdag er det Jesper Mikkelsens U17-holds tur til at møde FC Midtjylland. Den kamp har kickoff på JYSK park kl. 13.00. SIF’erne fører rækken, mens FC Midtjylland ligger på fjerdepladsen i et tæt, jagtende felt, der også omfatter Vejle og FC Nordsjælland. Det er således to af Danmarks absolut bedste U17-hold, der mødes.

– Jeg håber, at vi i lørdagens kamp imod FCM får en kamp med masser af tempo og mål (til SIF!). Vi har som hold stadig fokus på, at det høje boldtempo ikke altid er med fuld risiko fremad, men at vi også kan kontrollere kampene mere i kraft af længere possession-faser, siger U17-træner Jesper Mikkelsen til kampmagasinet SIF Elite.

– Første kamp i Ikast endte med en 1-0 sejr til os. Jeg husker den som lige, og det er også min forventning, at vi skal stå på tæer for at kunne matche et FCM hold, der altid spiller med stor fart og power, fortsætter han.

Tre kampe søndag
I de øvrige talent-kampe på Søholt i weekenden møder U15 Hjørring, U14 tager imod Hornbæk og U13 skal op imod FC Salling. De kampe spilles alle søndag.

Programmet for weekendens talentparade på JYSK park og Søholt ser således ud:

Fredag 29. marts:
U19 Ligaen:
17.15: Silkeborg IF – FC Midtjylland (JYSK park)
Lørdag 30. marts:
U17 Ligaen:
13.00 Silkeborg IF – FC Midtjylland (JYSK park)
Søndag 31. marts:
U13 Liga 1:
9.15: Silkeborg IF – FC Salling (Søholt kunstgræsbane)
U14 Liga 2:
10.30: Silkeborg IF – Hornbæk (Søholt kunstgræsbane)
U15 Liga 1:
13.45: Silkeborg IF – Hjørring (Søholt kunstgræsbane)

Læs mere om weekendens talentkampe i kampmagasinet SIF Elite. Klik her for adgang.

Der er gratis adgang til samtlige kampe.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 20.10. kl. 16.00
Scroll til toppen