21. april 2024

Ny sejr til SIF’s U19-hold

Weekenden bød på igen på en sejr til U19-holdet, der slog Lyngby 1-0 hjemme. Også U14 to en meriterende sejr.

SIF U19-Lyngby 1-0 (0-0)

1-0 67 minut. Marko Rasmussen

Vi skulle forsætte de positive takter fra midtugekampen mod Horsens til vores opgør mod Lyngby.

Vi startede kampen rigtig fint og kom fint forbi Lyngbys pres, men vi havde svært ved at skabe chancer mod et godt, kompakt Lyngby-hold.

Lyngby kom heller ikke frem til store chancer, da vi kæmpede rigtig fint for hinanden defensivt.

2.halvleg blev en lille kopi af 1.halvleg, dog bølgede kampen lidt mere frem og tilbage.

Efter et gennemspillet angreb lå Marko alene med keeperen og satte den flot ind.

De sidste 15 minutter kæmpede vi den flot hjem og holdt Lyngby fra chancer.

Virkelig en flot holdpræstation af drengene, hvor de kæmpede flot for hinanden og hjalp hinanden.

Dejligt at vi holdt modstanderen nede på få chancer og holdt nullet igen.

Skrevet af Kim Leth Andersen, U19-cheftræner

SIF U17 – Lyngby: 0-1 (0-1)

Vi tabte en tæt kamp til Lyngby, hvor vi gjorde betingelserne svære for os selv ved at komme bagud efter to minutters spil.

Vi havde gode momenter på bolden og skabte også chancer til at score i 1. halvleg, men det var en ujævn præstation, hvor vi især havde udfordringer med at være sammenhængende i vores pres. I 2. halvleg viste vi et bedre niveau og et lidt stærkere udtryk.

Vi var mere på bolden og havde perioder, hvor vi trykkede Lyngby langt tilbage, men vi fik desværre ikke produkt på tingene.

William Kirk ramte stolpen undervejs, og vi havde flere store tilbud. Det var en kamp, som vi tabte i felterne, for vi var for uskarpe foran mål og tillod for meget i egen forsvarszone, og så bliver det svært at vinde kampe.

Af Peter Ager Kristensen, U17-cheftræner

SIF U15 vs Lyngby – 0-2 (0-0)

U15 tog hjemme imod Lyngby, og vi skulle forsøge at rejse os efter et tungt nederlag i sidste weekend. Vi løftede os på mange parametre, men formåede ikke at omsætte det til point.

Vi startede første halvleg rigtig godt og kom ud med energi og vilje. Det resulterede i, at vi fik tilkæmpet os spillets største chance, som vi desværre missede.

Vi blev ved med at kæmpe, og det var en god U15-kamp, hvor begge hold stod godt til hinanden. 0-0 til pause.

Anden halvleg var meget samme billede. Vi skabte dog flere gode muligheder, hvor træværket reddede Lyngby af flere omgange.

Efter en times tid fik Lyngby tilkæmpet sig et hjørnespark, som vi desværre selv headede i kassen. Vi skulle derfor jagte resten af kampen, og vi fik desværre ikke prikket bolden i kassen, og så lukkede Lyngby kampen i slutminutterne.

Vi leverede en god præstation, som bare ikke var nok til at få et resultat med. Vi spillede med et godt udtryk, og drengene havde et helt andet mind set med til dagens kamp end den sidste kamp. Men det er i felterne, hvor kampene bliver afgjort, og der var Lyngby skarpest.
Vi må knokle videre, og hvis vi kommer med samme mind set og udtryk, så venter der point til os. Nu er der pause i turneringen, inden vi om to uger tager i mod rækkens tophold, OB.

Skrevet af U15-cheftræner Lasse Merring-Mikkelsen

SIF U14 – Randers Freja 6-0 (2-0)

Mål: 1x Alexander Nysom

1x Karl Hansen (straffe)

1x Magnus Naur

1x Kristian Bloch

2x Marcello Lind

U14 tog lørdag imod Randers Freja, i en kamp hvor vi var dominerende i store dele af opgøret og som vi fortjent vandt.

Vi kom fint fra land og var meget på bolden, mens Randers stod og afventede lidt mere. Efter fem minutter headede Alexander Nysom flot en bold i målet efter et hjørnespark og grundstenene til en god kamp var lagt. Vi spillede med god tålmodighed på bolden,  men havde også svært ved at åbne Randers op og skabe de store chancer i 1. Halvleg. Med et par minutter til pausen tog Magnus Naur et godt dybt løb fra midten og en flot bold fra Pelle Hindby blev sparket i mål af Magnus.

Vi håbede at kunne skabe flere chancer efter pausen ved at true endnu mere i dybden og komme ud og løbe om kap med Randers-spillerne.

Starten af 2. Halvleg topper vi ikke, og spillede med for mange berøringer uden at få flyttet bolden væk fra de lyseblå spillere.

Men efter skiftet i 2. Halvleg fik vi igen skruet op for tempoet og lige pludselig skabte vi mange chancer og meget af spillet var på deres banehalvdel. Kristian Bloch scorer et flot mål efter 52 minutter inden han 1 minut senere assistere Marcello Lind som gjorde det til 4-0.

Karl scorer på et sikkert straffe, inden Marcello igen scorede og sluttede målfesten.

Jeg er glad for vores udtryk og vores tålmodighed på bolden, som gjorde at vi fik skabt nogle pæne muligheder i kampen. Og til at slutte af med er det rart at holde nullet som ikke er noget vi ofte gør på U14.

Skrevet af Kasper Christensen, U14-cheftræner

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen