26. februar 2018

Nederlag til U19 efter dårlig start

Nederlag til U19 efter dårlig start

SIF kom skidt fra start i årets første U19 Liga-kamp og måtte se sig slået 1-3 mod AGF.

En opspilsfejl førte til AGF-føring allerede i det 8. minut i lørdagens forårspremiere i U19 Ligaen, og yderligere en scoring til AGF efter hjørnespark og en udvisning til SIF blev for stor en udfordring for SIF’erne, der dog rejste sig i 2. halvleg.

– Drengene viste format og vilje i 2 halvleg og kæmper sig tilbage. Stefan Stojilkovic reducerer efter en flot soloaktion. Vi sidder på spillet og jagter et mål mere, men AGF scorer på en omstilling kort før tid til slutresultatet 3-1. De første 30 minutter var uacceptable, men derfra viser drengene god moral, og med lidt skarphed får vi også point med hjem, konkluderer U19-træner Thomas Loft.

AGF’s mål til 2-0 kom efter et hjørnespark, og i det 26. minut fik Magnus Schelle sit andet gule kort, så SIF måtte spille godt en time i undertal.

SIF spiller igen U19 Ligakamp onsdag 7. marts kl. 20.00 på JYSK park.

Kampen i tal:
U19 Liga, 15. runde, lørdag 24. februar kl. 12.30 på Fredensvang i Aarhus:
AGF – Silkeborg IF 3-1 (2-0)
Mål: 1-0 Alexander Ballegaard Ammitzbøll (8.), 2-0 Martinus Mandal (22.), 2-1 Stefan Stojilkovic (60.), 3-1 Jacob Trenskow (86.)

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Søndag d. 08.12. kl. 15.30
Scroll til toppen