19. april 2024

Læs alt om søndagens udebanetur til Parken

SIF jagter tre på stribe i Parken – tag med på en fed away-oplevelse.

Kampen
Turen går igen til Parken på Østerbro, hvor slaget mellem to point-hungrende hold skal stå. Kampen fløjtes i gang søndag d. 21. april kl. 16.00, hvor Kent Nielsens tropper nok en gang jagter en tiltrængt 3F Superliga-sejr. Jacob Neestrups ditto forventes at være mindst lige så sultne efter tre point i håbet om at holde sig inde i guldkampen. Der er lagt op til en spændende kamp på Parkens græstæppe, hvor Silkeborgs mandskab de seneste to kampe er gået sejrrigt derfra.

Besøget i Parken er samtidig den uofficielle generalprøve på det, der venter os alle sammen Kristi Himmelfartsdag d. 9. maj, når Oddset Pokalfinalen spilles samme sted. Kom med og støt holdet og få en forsmag på det, vi alle sammen går og venter på.

Bustur
Der er ganske få pladser tilbage i SIFosis bussen, så hold dig ikke tilbage og få booket din plads, inden det er for sent. Der sælges som altid drikkevarer i bussen, og den gode stemning får du med uden merberegning. Afgang fra JYSK park kl. 11.00 og hjemkomst er forventet ca. 22.30.
Køb din billet til bussen lige her.

Tilskuerinfo
Udebaneafsnittet finder du på D-tribunen ved afsnit D1, beliggende på det nordvestlige hjørne af Parken. Dørene til afsnittet åbner to timer før kampstart kl. 14.00.

Billetsalg

Vi opfordrer til, at du køber din kampbillet på forhånd – så sparer du gebyret på 40 kr., som pålægges ved køb på stadion. Billetter kan købes på kampdagen i billethuset, der ligger på hjørnet af Øster Allé og Per Henrik Lings Allé. Køb billet til kampen lige her.

Voksen 155 kr.

Børn (0-14 år) 80 kr.

Ankomst i bil

Vi anbefaler at finde alternativer til at køre i bil direkte til Parken. Vær opmærksom på, at det ikke er tilladt at parkere på Parkens arealer på kampdag, og grundet få pladser og stor efterspørgsel er der begrænsede parkeringsmuligheder i nærområdet. Vi anbefaler at søge mod Østerbro-området eller Ydre Nørrebro for parkeringsmuligheder. Husk at betale for parkeringen!

Offentlig transport

Metroringen (M3 – rød linje) har 2 stoppesteder tæt ved Parken: Vibenshus Rundel (anbefalet til udeholdet) og Trianglen med kort gåafstand til udebaneafsnittet. Flere busruter har også stoppesteder tæt på Parken så brug Rejseplanen til at finde din direkte rute.

TV

Er du forhindret i at tage med til Parken, kan kampen ses på 6’eren.

Karantæne & karantænefare

Ingen spillere fra Silkeborg IF er i karantæne til denne kamp.

Ingen spillere fra FCK er i karantæne til denne kamp

Alexander Busch 18 point (SIF), Mark Brink 17 point (SIF), Lubambo Musonda 16 point (SIF), Oliver Sonne 31 point (SIF)

Christian Sørensen 18 point (FCK), Rasmus Falk 16 point (FCK), Elias Jelert 15 point (FCK)

Karantæne udløses når en spiller opnår følgende strafpoint:
19 – 36 – 52 – 68 – 84 – 100 – 116 – 132 – 148

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 05.05. kl. 16.00
Scroll til toppen