15. september 2020

Kent N.: Fokus på løssluppenhed og energi

SIF-holdet var tynget af forventningspresset, da holdet tabte premierekampen mod FC Helsingør. Noget som gerne skulle ændres til hjemmekampen mod Skive.

Der er forskel på at være favoritter til at rykke ned og favoritter til at rykke op. Det måtte SIF-holdet sande, da holdet fredag aften fik en spand kold vand i hovedet, da holdet tabte 4-2 til oprykkerne fra FC Helsingør.

Forventningspresset er noget, som cheftræner Kent Nielsen har haft fokus på, inden hjemmekampen onsdag mod Skive IK.

– Vi må sige, at vi virkede lidt tynget af forventningspresset mod Helsingør. Vi har siden da haft fokus på at se, om vi kan få en masse løssluppenhed og energi ud i vores spil. Jeg føler mig overbevist om, at vi kommer med en enorm energi og friskhed til kampen i morgen, og hvis vi så også kan få det hurtige spil frem, så kommer vi også til at gøre det svært for Skive, fortæller cheftræneren efter tirsdagens træning på JYSK park.

Se hele interviewet med Kent Nielsen i videoen ovenover.

Køb billet til Silkeborg IF – Skive IK her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.04. kl. 16.00
Scroll til toppen