26. februar 2019

Heimer: Føler mig rigtig godt tilpas

Heimer: Føler mig rigtig godt tilpas

Andreas Heimer kan få debut, når Silkeborg IF søndag indleder forårssæsonen i NordicBet Ligaen. Noget som den 21-årige midtbanespiller glæder sig til.

Silkeborg IF hentede en enkelt forstærkning i vinterpausen, da midtbanespilleren Andreas Heimer skiftede fra Thisted FC.

Siden skiftet til Søholt, har midtbanespilleren fået masser af spilletid i træningskampene. Derfor håber Heimer på spilleminutter, når Silkeborg IF på søndag møder FC Roskilde i forårspremieren i NordicBet Ligaen.

– Jeg ser rigtig meget frem til det. Jeg krydser fingre for, at jeg får lov at spille, det ville være skønt at komme ud og vise det, som jeg er god til, fortæller Andreas Heimer, som har spillet 29 kampe i landets næstbedste række. Og selvom det altså ikke er første gang, at Andreas Heimer skal spille i NordicBet Ligaen, så bliver det alligevel en smule anderledes at skulle tørne ud for Silkeborg end Thisted.

– Det er en lidt anden spillestil end i Thisted, det må jeg indrømme. Dog er det en masse gamle ting, jeg har arbejdet med i B93. Så det er lige at finde de gamle tekniske, gode spillefærdigheder frem igen. Det kommer stille og roligt fra træning til træning, så det er bare om at klø på, fortæller Andreas Heimer, som i det hele taget er glad for tilværelsen i Silkeborg.

– Jeg er faldet rigtig godt ind, og gutterne har taget rigtig skønt imod mig. Jeg føler, at jeg har fået spillestilen godt ind under huden. Der er stadig noget, der kan arbejdes på, men jeg føler mig rigtig godt tilpas, lyder det fra SIF’s nye nummer 8.

Skal du se, om SIF’s nye mand får debut på søndag, når vi møder FC Roskilde, så kan du købe din billet til kampen her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 02.10. kl. 14.00
Scroll til toppen

Menu