19. marts 2018

Gratis: Okkels og Mattsson spiller EM-kval på JYSK park

Gratis: Okkels og Mattsson spiller EM-kval på JYSK park

Hent gratis billet til det danske U19-landsholds EM-kvalifikationskampe allerede nu. Alle Danmarks tre kampe spilles på JYSK park.

Der venter Jeppe Okkels og Magnus Mattsson en stor oplevelse, når JYSK park i den kommende uge lægger kunstgræs til tre landskampe for det danske U19-landshold. Med kampe den 21., 24. og 27. marts skal det danske U19-landshold forsøge at kvalificere sig til sommerens EM-slutrunde i Finland.

Der er gratis adgang for alle til kampene, det kræver blot en billet. Den kan enten afhentes på SIF’s administrationskontor på 3. sal på JYSK park eller i billetboden op til kampene.

DBU er sammen med Silkeborg Kommune vært for kvalifikationsturneringen.

Det betyder, at fem af de seks kampe i den såkaldte Elite Round spilles på JYSK park. Danmark er placeret i pulje syv og møder Bosnien Hercegovina den 21. marts, Tyrkiet den 24. marts og Østrig den 27. marts. Alle Danmarks kampe spilles på JYSK park.

Da de sidste to puljekampe skal spilles samtidig er det kun opgøret mellem Bosnien og Tyrkiet, der ikke afvikles på JYSK park. Den kamp spilles i Vorup ved Randers.

Elite Round er sidste forhindring inden EM-slutrunden, men Okkels, Mattsson og de øvrige U19-talenter kommer på en hård opgave, idet det kun er gruppevinderen, der kvalificerer sig til slutrunden. Den afvikles i Finland den 16.-29. juli og får deltagelse af otte hold. Da slutrunden spilles på kunstgræs har UEFA ønsket, at Elite Round også afvikles på dette underlag, hvilket har fået DBU til at indstille sigtet på Silkeborg og JYSK park.

Programmet for Elite Round på JYSK park:
Onsdag 21. marts:
15.00: Tyrkiet – Østrig
19.00: Danmark – Bosnien

Lørdag 24. marts:
13.00: Østrig – Bosnien
17.00: Danmark – Tyrkiet

Tirsdag 27. marts:
14.00: Danmark – Østrig
14.00: Tyrkiet – Bosnien (I Vorup)

Der er gratis adgang til kampene på JYSK park.

Se den danske trup på DBU’s hjemmeside. Klik her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 21.08. kl. 14.00
Scroll til toppen

Menu