22. juli 2025

Frivillig holdleder søges til Silkeborg IF’s akademihold

Silkeborg IF akademi søger en engageret og ansvarsfuld frivillig holdleder til vores akademihold. 

Arbejdssted: Søholt, Silkeborg
Ansættelsesform: Frivillig
Tiltrædelse: Snarest muligt

Silkeborg IF akademi søger en engageret og ansvarsfuld frivillig holdleder til vores akademihold. Som holdleder bliver du en vigtig del af setup’et omkring holdet og en nøgleperson i at sikre, at spillerne og trænerteamet har de bedste betingelser.

Om rollen:

Som holdleder indgår du i et tæt samarbejde med klubbens trænere og øvrige frivillige. Du får en central rolle omkring holdets kampaktiviteter og er med til at skabe en positiv og professionel ramme for spillerne.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Sørge for kamp- og træningsudstyr er klar og i orden
  • Hjælpe med praktiske opgaver omkring kampafvikling
  • Holde styr på tøjvask og materialer (evt. sammen med andre frivillige)
  • Skabe god stemning og sammenhold omkring holdet

Vi forestiller os, at du:

  • Er ansvarlig og struktureret
  • Har lyst til at arbejde med unge mennesker i et udviklingsorienteret miljø
  • Har gode samarbejdsevner og går til opgaven med et positivt sind
  • Er fleksibel og kan deltage i kampe (primært weekender)
  • Brænder for fodbold – erfaring er ikke et krav

Vi tilbyder:

  • En spændende og meningsfuld rolle i et stærkt fodboldmiljø
  • Tæt samarbejde med engagerede trænere og sportsligt personale
  • Klubtøj og adgang til relevante arrangementer
  • Et godt socialt fællesskab med andre frivillige og ansatte i klubben

Interesseret?

Har du lyst til at høre mere, så kontakt talentchef Peter Christian Hansen på mobil 20275835 eller mail pc@silkeborgif.com.

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen i Silkeborg IF.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen