Mads Freundlich er ude de næste måneder med et træthedsbrud i foden.

Mads Freundlich har fået en uheldig indledning på 2026.
Den dynamiske midtbanespiller har nemlig pådraget sig et træthedsbrud i foden og forventes ude i minimum to måneder – og sandsynligvis lidt længere.
– Det var ikke den start på året, jeg havde håbet på, men nu skal jeg fokusere på at komme stærkere tilbage end nogensinde, og så skal jeg blive klar til at hjælpe holdet igen i løbet af foråret, siger Mads Freundlich.
SIF spiller årets første træningskamp mod Thisted FC lørdag 17. januar. Desværre uden Mads Freundlich.






