23. oktober 2023

Flot U19-comeback mod FCN

Det blev både tæt og dramatisk, da U19, U17 og U15 i weekenden tog imod modstanderne Farum.

SIF U19-FCN 1-1 (0-0)

75 min 0-1

89 min 1-1 Lasse

Vi havde besøg fra Farum og som altid bliver det nogle spændende kampe og intense kampe mod FCN. Det gjorde det også denne gang.

1.halvleg bød ikke på ret mange chancer. FCN havde bolden mest, men uden at komme frem til nogle chancer. Vi havde godt styr på vores forsvarsspil, hvilket gjorde at de havde svært ved at komme ned bag vores bagkæden.

Vores opbygningsspil var rigtigt fint, hvor vi var dygtige I vores positionsspil. Vi manglede desværre lidt kvalitet i vores gennembrudsspil, til at komme frem til de store chancer.

2.halvleg kom vi dårligt ud og får ikke rigtig sat vores spil i gang igen. FCN kommer også fortjent 1-0 på et langskud.

Efter målet begynder vi at tage ansvar på kampen og skaber også et par store chancer, men det er først i det 89 minut at Lasse sparker bolden flot ind bag keeperen.

Syntes vores 1.halvleg var ganske fint, hvor vi var dygtige i vores opbygningsspil men vores kvalitet på den sidste aflevering mangler.

2.halvleg kæmper vi lidt med tingene, men dejligt at drengene arbejder hårdt og kommer flot tilbage.

Vi vinder på 3-2 på straffe, hvor Aske redder to stykker plus de sparker en over målet.

Af U19-cheftræner Kim Leth Andersen

SIF U17 – FCN: 1-1 ( 6-7 efter straffe)

Mål: Kevin Knudsen

Vi spillede os til et enkelt point hjemme mod FCN, men det var med en smule bitterhed, da vi smed sejren et stykke inde i overtiden på et mål, vi ikke burde give væk. I 1. halvleg sled vi gevaldigt med at sætte spillet sammen. Vores positionsspil var dårligt, vi manglede løb i længderetningen og spillede generelt med for stor fejlmargin. Til gengæld forsvarede vi os godt.

I 2. halvleg fik vi rettet op på spillet med bolden. Vi spillede nemmere forbi deres pres og truede dem oftere i bagrummet. Det var en bold fra Carl-Gustav Elmose, der bragte Kevin Knudsen i en gunstig situation i feltet, som han selv gjorde færdig og med fem min. tilbage lignede det en sejr. Vi havde også et par tilbud til at udbygge, men overordnet set var uafgjort ikke et unfair resultat.

Der var mange solide præstationer imellem, og jeg glæder mig over, at vi er svære at møde på Jysk Park og igen svære at skabe chancer imod. Vi har for lange passager, hvor vi har svært ved at komme på bolden, så overgangen fra det lave forsvarsspil til erobringsspil skal vi have forbedret os i. Efter flere præstationer, hvor vi har set svage ud efter pausen, var det glædeligt, at vi forbedrede os i løbet af kampen denne gang.

Se målet mod FCN her.

Af U17-cheftræner Peter Ager Kristensen

SIF U15 vs Farum Boldklub – 2-3 (1-0)

Mål: Fredrik Ibsen og Lucas Borg.

Vi tog hjemme imod Farum Boldklub, og det blev en god fodboldkamp, hvor begge mandskaber ville spille fodbold langs kunstgræsset.

I første halvleg var det en lige kamp, hvor vi blev farlige med lidt dybe bolde, og når vi fik spillet forbi deres første pres, så var der gode muligheder inde centralt. Vi kom også foran 1-0 efter kombinationer inde central, hvor bolden endte hos Frederik Ibsen, som sparkede bolden flot ind i langt hjørne.
Farum var også farlige, men vi kæmpede og forsvarede os godt. Vi gik derfor til pause med en føring på 1-0.

I anden halvleg var Farum desværre bedst. Vi manglede momentum og energi, både med og uden bolden. Derfor kom Farum også til store chancer, og de fik desværre scoret på 3 af dem. Bagud 1-3 forsøgte vi at komme tilbage i kampen, og vi fik en reducering ved Lucas Borg, men desværre var det i dommeres tillægstid, så der var ikke lang tid til at jagte udligningen.
Derfor endte kampen 2-3 til Farum Boldklub.

Vi skal være ærgerlige over vores indsats i 2. Halvleg, hvor vi kæmpede med tingene.
Jeg ser dog stadig gode momenter i vores spil med bolden, men savner noget mere gejst og vilje, når vi er i svære perioder. Det må jeg tage på mine skuldre, og det skal vi arbejde hårdt på at få rettet op på.

Af Lasse Merring-Mikkelsen, U15-cheftræner

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 05.05. kl. 16.00
Scroll til toppen