11. november 2022

Husk: Fanzone og afterparty lørdag!

2022 har på mange måder været et historisk år i SIF –lørdag slutter vi året af med en kæmpe fest. Fanzonen åbner kl. 14, mens der efter kampen inviteres til afterparty i foyeren.

På lørdag spilles den sidste betydende kamp for SIF i over tre måneder, når Lyngby BK kommer på besøg kl. 16.00. I den anledning åbner fanzonen som vanligt to timer før kampen, mens vi efter kampen inviterer til afterparty i foyeren, så vi sammen kan slutte 2022 af på den bedst mulige måde.

Fanzone 14.00-15.30

Festen starter allerede i fanzonen, som fra kl. 14.00 inviterer til Happy ½ Hour med fadøl til 25 kr. – herefter er prisen 40 kr. Peter Larsen Kaffe og McDonalds står klar med gratis kaffe til alle. Som noget nyt får vi lørdag besøg af Street Meals, som fra food truck vil sælge lækker mexicansk inspireret mad i form af Mexi Ribben burger og Nachos de luxe med pulled chicken.

Derudover vil panna-banen fra Winther Sport & Fritid igen være at finde i fanzonen, mens maskotten Theis vil gå rundt og dele det nye holdbillede ud.

Afterparty 18.00-19.00

Når kampen er slut er alle inviteret til afterparty i foyeren ved hovedindgangen på JYSK park, hvor spillerne vil kigge forbi og sige tak for den fornemme støtte i løbet af hele 2022. I foyeren vil der sælges fadøl til 40 kr., ligesom det igen her vil være muligt at købe mad fra Street Meals. Peter Larsen Kaffe og Mc Donalds står igen også klar med gratis kaffe til alle. Fra Café Carlsberg vil der 18.30 og igen 19.00 køre en gratis bus, som stopper på Skoletorvet. Der vil være en gratis fadølsbillet til Roxy Malt eller Rabalder Bar til dem, der tager bussen.

SIF-shoppen

SIF-shoppen åbner som sædvanligt to timer før kampstart – måske endda med et lækkert nyt produkt.

Lad os sammen slutte 2022 på fornem manér – vi ses til et brag af en fest, Silkeborg!

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen