Tirsdag 30. juni kan du som en af de første få fat i vores nye hjemmebane- og udebanetrøje til et stort lanceringsevent på JYSK park. Hele spillertruppen er klar til at møde fansene, skrive autografer og få taget selfies.

En ny sæson nærmer sig, og det er et helt nyt kapitel i klubbens historie. Det markeres også med de nye spillertrøjer for sæsonen 2026/2027, som snart er klar til at se dagens lys og som skal illustrere det fællesskab, der binder klubben, byen og hele Søhøjlandet sammen.
Igen i år bliver det muligt at få fingrene i de spritnye SIF-trøjer på JYSK park på selve lancereringsdagen.
Silkeborg IF og SPORT 24 slår nemlig igen i år dørene op til en stor lanceringsfest på JYSK park, hvor du kan komme og møde alle spillerne i førsteholdstruppen og samtidig få fat i både den nye hjemme- og udebanetrøje.
Arrangementet afholdes i år tirsdag 30. juni, så du kan få de nye, fede trøjer med på sommerferien.
Dørene til JYSK park er åbne fra kl. 13:00 til 15:00. Her kan du møde og hænge ud med spillerne, og samtidig holder fanshoppen selvfølgelig åbent, så du har mulighed for at købe trøjen og få trykt navn og nummer på ved samme lejlighed.
Der er også masser af merchandise på hylderne, så der kan tankes op til både ferie og den nye sæson.
Spillerne vil sædvanen tro befinde sig lidt forskellige steder på stadion, hvor du bl.a. kan spille bordfodbold, panna eller teqball med SIF’erne, ligesom der er mulighed for at få autografer og selfies.
I år vil det være muligt at få taget sit billede nede ved trænerbænken og spillertunnellen, så du får et godt indblik i, hvordan spillerne oplever JYSK park fra tætteste hold.
SPORT 24 uddeler en gratis plakat til alle fremmødte så længe lager haves – tag den med hjem, som den er, eller få autografer på den af spillerne.
Silkeborg Slagteren stiller op med pølsevognen, ligesom der kan købes drikkevarer til børn og voksne i Café Carlsberg.
Vi ses til trøjelancering på JYSK park – og I kan roligt glæde jer. De nye trøjer er fantastiske!
Sammen for Søhøjlandet!







