28. september 2019

Eskild Dall med i dansk EM-sejr

Eskild Dall med i dansk EM-sejr

SIF-talentet Eskild Dall fik de sidste 20 minutter på det danske U17-landshold, der fredag vandt 6-1 over Færøerne i en EM-kvalifikationskamp.

Eskild Dall fik de sidste 20 minutter på banen, da det danske U17-landshold vandt 6-1 over Færøerne fredag. Foto: Ulla Myrhøj.

SIF-talentet Eskild Dall fik de sidste 20 minutter på banen, da det danske U17-landshold fredag vandt 6-1 over Færøerne. Kampen var en EM-kvalifikationskamp om i sidste ende at komme med til EM-slutrunden i Estland i maj og juni næste år.

– Eskild var med til at køre sejren stille og roligt hjem. Han fik i glimt vist prøver på sit store talent og forsøgte at tage noget initiativ offensivt. Han fik et par gange sat sin direkte modstander og indgik fint i relationerne med sine medspillere, siger SIF’s U17-Liga træner Casper Røjkjær, der overværede kampen.

Kampen mod Færøerne var den første af tre i den indledende kvalifikationspulje, der afvikles i Helsingborg. De øvrige deltagernationer er Litauen og Sverige. Danmark møder LItauen mandag kl. 16.00, mens sidste puljekamp mod Sverige spilles torsdag 3. oktober kl. 16.00.

De to bedste hold i puljen går videre til endnu et gruppespil, Elite Round, der afvikles i marts næste år. Herfra går vinderen og syv to’ere videre til EM-slutrunden, der får deltagelse af 16 hold, 15 kvalificerede og Estland som vært.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

1. DIVISION

ONSDAG 30.09 KL 19:00
da_DKDanish
da_DKDanish
Scroll til toppen

Menu