1. august 2024

Dramatisk sejr var ikke nok for SIF

Silkeborg IF vandt en dramatisk Europa League-kamp med 3-2 mod Molde FK, men det var desværre ikke nok til videre avancement.

Silkeborg IF vandt torsdag aften 3-2 over Molde FK i et højdramatisk Europa League-opgør.

Men samlet set blev det til en 5-4-sejr til nordmændene, der altså går videre i Europa League, mens SIF indtræder i Conference League, hvor belgiske Gent venter de næste to torsdage.

SIF fik en drømmeåbning på opgøret mod Molde, da Tonni Adamsen scorede på et straffespark efter to minutter.

De norske gæster udlignede efter godt 20 minutter, men SIF kom blæsende ud fra pausen.

Efter en lille time bragte Tonni Adamsen igen SIF i front, og med et kvarter tilbage fik Ramazan Orazov JYSK park til at syde, da alle troede, kasaksthaneren gjorde det til 3-1. VAR trak dog scoringen tilbage for offside, og bare tre minutter senere stiftede Orazov desværre igen bekendtskab med VAR, da midtbanespillere fik et direkte rødt kort efter en hård tackling.

Molde stak kniven ind med ti minutter retur og scorede til 2-2, inden Younes Bakiz skabte fornyet spænding og kronede et flot indhop med en scoring til 3-2 kort før tid. Selv om SIF jagtede endnu en scoring, der ville sende kampen i forlænget spilletid, gik det desværre ikke SIF’ernes vej denne torsdag aften på trods af en flot fight!

LÆS MERE om kampen på mja.dk.

Kom og støt os på søndag i lokalbraget mod Viborg FF kl. 14.00 på JYSK park. 

KØB BILLET HER: Silkeborg IF billet og sæsonkortsalg

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Søndag d. 08.12. kl. 15.30
Scroll til toppen