29. april 2018

Dahl sigter efter fire på stribe

Dahl sigter efter fire på stribe

Efter en sæson med lidt for mange indkasserede mål har SIF-holdet i de sidste tre kampe lukket helt af. Forsvarsspiller Gustav Dahl håber, at holdet kan gentage kunsten i kampen mod AGF mandag aften.

Det er sidste chance mandag aften for Silkeborg IF for at få finpudset formen og holdopstillingen til de spændende og alvorlige kampe, der venter i programmet forud.

Modstanderen er AGF i den sidste gruppespilskamp, hvor det allerede inden er fastlagt, at aarhusianerne ender som nr. 2 og SIF som nr. 3 i puljen. Alligevel har kampen stor betydning, mener SIFs venstreback, Gustav Dahl.

– Vi skal forhåbentlig have en rigtig god kamp ud af det og et godt afsæt til de vigtige kampe og den rigtig vigtige uge, der kommer lige om lidt. Vi skal gerne bruge kampen på at holde det her gode spil, vi har haft de sidste par kampe. Og så gerne en sejr, så vi får et godt afsæt, fortæller Gustav Dahl, som er kommet stærkt tilbage fra en hofteskade, som ellers har spoleret store dele af sæsonen for venstrebacken.

Netop tilbagekomsten af Gustav Dahl har været en vigtig brik i SIF-defensiven, som i de tre kampe, hvor venstrebacken har været tilbage, har holdt nullet i alle tre kampe. Et clean sheet mod AGF vil således være fire på stribe for SIF-holdet. Noget som bestemt ikke er hverdagskost i Silkeborg.

– Det er rigtig fedt, at vi har holdt nullet nu i tre kampe i træk. Hvis vi kan gøre det i morgen igen, så vil det være helt perfekt. Og så også lige få puttet nogle ind i den anden ende, det er det, vi går efter i hvert fald, lyder det fra Gustav Dahl, som også godt selv har noteret sig den fine stime, han har bidraget til.

– Jeg tror nu ikke, at det er mig alene, der skyldes det. Jeg synes, at vi som hold har stået godt på banen og lukket fint af, og samtidig skabt de resultater, der skal til.

Det er i morgen mandag aften, at du kan se, om det lykkes Gustav Dahl og SIF-holdet endnu engang at lukke af. Modstanderen er som sagt AGF, og kampen spilles på JYSK park med kampstart kl. 19.00.

Du kan købe din billet til kampen her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 19.02. kl. 16.00
Scroll til toppen

Menu