10. marts 2020

Brumado kåret som Man of the Match

Brumado kåret som Man of the Match

Júnior Brumado blev suverænt kåret som kampens bedste spiller i mandagens sejr over AGF på JYSK park. Mandag modtog han en magnum flaske bobler fra Vinspecialisten.

SIF-angriber Júnior Brumado kunne mandag aften fejre sit første mål i den danske 3F Superliga, da han scorede til 1-0 mod AGF efter 36 minutters spil på et fladt skud ved den ene stolpe.

I det hele taget spillede brasilianeren en fornem kamp, og det belønnede SIF-fansene ved at kåre ham som kampens spiller. Brumado fik hele 79 procent af de afgivne stemmer.

Da kampen blev afviklet uden tilskuere, blev afstemningen afviklet lidt anderledes denne gang. I stedet for afstemningsmodulet i SIF App’en, der er eksklusivt for tilskuerne på JYSK park, blev afstemningen gennemført via hjemmeside og app.

Dermed kunne Júnior Brumado mandag efter træning møde op på SIF-kontoret på 3. sal på JYSK park og modtage en magnum flaske bobler fra Vinspecialisten.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Mandag d. 16.12. kl. 19.00
Scroll til toppen