21. november 2019

Bo Johansson hædres på Stjernepladsen på søndag

Bo Johansson hædres på Stjernepladsen på søndag

Mestertræneren fra 1994 kommer til fodbold på JYSK park søndag. Her bliver han det 11. SIF-koryfæ, der får sin egen flise på SIF’s Stjerneplads.

Bo Johansson var i Silkeborg i oktober 2017, hvor han fortalte om sit lange liv i fodbold i en samtale med journalist Troels Witter i Eniig Loungen på JYSK park.

Træneren for Silkeborg IF’s mesterhold anno 1994, Bo ”Bosse” Johansson, kommer til JYSK park i forbindelse med søndagens kamp mod Esbjerg. Her hædres den nu 77-årige træner med en plads på Stjernepladsen på Jyske Bank Tribunen, hvor kun de største spillere, ledere og trænere fra klubbens historie har plads.

Anledningen til hæderen til mestertræneren er dels, at han har fortjent det, dels at det i år er 25 år siden, at DM-trofæet blev erobret.

Arrangementet foregår i Reimar Foyeren på JYSK park fra kl. 12.00, hvor Bo Johansson “vil sætte foden i cement” og flisen blive nedlagt.

Alle er velkomne.

SIF-koryfæer på Stjernepladsen:

  • Morten Bruun, anfører på mesterholdet fra 1994 og indehaver af kamprekorden i klubben på 424 kampe.
  • Christian Duus, dedikerede hele sin fodboldkarriere til SIF og spillede 283 kampe for SIF fra 1993 til 2005.
  • Erik Isager, tidligere hovedformand i mere end 40 år i Silkeborg Idrætsforening.
  • Orla Madsen, initiativtager til professionel fodbold i SIF og klubleder mmm. fra 1982 til 2002.
  • Martin Laursen, uddannet i SIF’s talent-system og tidligere landsholdsspiller med 53 landskampe.
  • Ole Hansen, initiativtager til professionel fodbold i SIF og klubleder mm. op gennem 80’erne og 90’erne.
  • Viggo Jensen, træner i tre perioder i Silkeborg IF og manden bag oprykningen til den bedste række i 1988.
  • Henrik “Tømrer” Pedersen, angriber i SIF i 90’erne, derefter professionel i England inden han afsluttede sin  karriere i SIF med 118 kampe i perioden 2008-12.
  • Finn Mølgaard, livslang frivillig leder i Silkeborg Idrætsforening.
  • Dennis Flinta, 384 kampe for SIF over 15 år og mangeårig anfører og omdrejningspunkt.

Bo Johansson kort fortalt:

  • Født 26. november 1942 i Kalmar
  • Karriere som spiller i Kalmar og Lindsdal
  • Træner fra 1973 til 2010 på både klub- og landsholdsplan.
  • Træner for Silkeborg IF fra 1992 til 1994. Sluttede i SIF med mesterskabet og rejste derefter til et trænerjob for HJK Helsinki.
  • Træner for det danske landshold fra 1996 til 2000. Højdepunktet var kvartfinalen mod Brasilien ved VM i 1998.
  • Sluttede sin karriere som assistent i Åtvidabergs FF i 2010 efter jobs i IFK Göteborg og Molde FK efter sin landsholdstid i Danmark.

Bo Johansson bliver det 11. SIF-koryfæ, der får sit aftryk på Stjernepladsen på Jyske Bank Tribunen på JYSK park. 

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

TRÆNINGSKAMP

SØNDAG 24. JAN. 2021 KL. 13.00
Scroll til toppen

Menu