3. juni 2022

Asbjørn Bøndergaard på tavlen for U18 landsholdet

Asbjørn Bøndergaard er med U18 landsholdet og scorede onsdag 2 mål mod Ungarn, og kom igen på måltavlen lørdag, igen mod Ungarn

U18 landsholdet er lige nu i Ungarn hvor den står på 2 landskampe mod netop Ungarn. Den første kamp blev spillet i onsdags og det var med en SIF’er i hovedrollen.

Kampen blev vundet 0-5, og selvom Asbjørn Bøndergaard startede på bænken, kom han ind efter 60 min og satte sit aftryk på kampen. 2 mål på 2 min. blev det til. Det første på straffe (begået mod ham selv) og det andet efter et godt indlæg fra højre siden.

Asbjørn var også med i opspillet til DK’s 5. mål, så alt i alt et godt indhop og en god præstation.

Også i kamp nr. 2 mod Ungarn lykkedes det Asbjørn Bøndergaard at komme på måltavlen. Efter 2 mål i første opgør mod Ungarn, var Asbjørn at finde i startopstillingen og dette kvitterede han med en meget flot teknisk scoring efter et hjørnespark. Bolden bliver sparket bagerst i feltet, hvor Asbjørn tæmmer den med låret og helflugter den i mål. Et mål på meget højt niveau.

Se kampen og målet her:
https://youtu.be/fOnAHxWwRqY

Alt i alt en rigtig god samling for Asbjørn, hvor han virkelig har fået gjort opmærksom på sig selv.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen