26. marts 2019

Alves fik landsholds-debut i Marbella

Alves fik landsholds-debut i Marbella

SIF-forsvareren Frederik Alves Ibsen fik sin landsholds-debut på det danske U20-landshold mandag. Danmark tabte testkamp mod Rumænien med 0-1 i Marbella.

Frederik Alves Ibsen kan kalde sig landsholdsspiller. Den 19-årige SIF-forsvarer debuterede mandag på det danske U20-landshold, der mødte Rumænien i en testkamp i sydspanske Marbella og tabte 0-1. Frederik Alves Ibsen kom på banen efter godt en times spil, hvor han afløste liga-kollegaen Andreas Kaltoft fra Vendsyssel.

Siden Frederik Alves Ibsen i sommer kom på kontrakt i SIF og blev indlemmet i førsteholdstruppen, har han nærmest været inde i en kometagtig udvikling. Alves fik sin SIF-debut i pokalkampen i Næstved 26. september i fjor, og hans første aktion i NordicBet Ligaen fik han 11. november i Nykøbing Falster, da han i slutningen af 1. halvleg afløste en skadet Anders Hagelskjær. Siden har han været fast mand på SIF’s bedste hold, og i går nåede han en ny milepæl i karrieren med debut på et af de danske ungdomslandshold.

Frederik Alves Ibsen, der er vokset op i Hvidovre med en dansk far og brasiliansk mor og derfor har dobbelt statsborgerskab, kom til SIF som U17-spiller efter at have spillet to år i sit andet hjemland, Brasilien.

SIF havde oprindeligt to spillere udtaget til U20-landsholdet, men Magnus Mattsson måtte melde afbud med den skade, der har generet ham i de seneste uger. Han er derfor blevet hjemme på Søholt for at hele skaden og blive klar til søndagens hjemmekamp mod HB Køge i NordicBet Ligaen.

Frederik Alves Ibsen vender også hjem til Søholt og indgår i forberedelserne til søndagens kamp.

Du kan købe din billet til opgøret på JYSK park søndag kl. 13.45 her.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

1. DIVISION

SØNDAG 27.09 KL 14:00
da_DKDanish
da_DKDanish
Scroll til toppen

Menu