SIF må undvære William Møller den kommende periode på grund af et brækket kraveben.

Når Silkeborg IF om en uges tid igen tager hul på 3F Superligaen mod AC Horsens efter landsholdsperioden, bliver det desværre uden William Møller.
Den talentfulde forsvarsspiller er på landsholdstjeneste med U19 landsholdet i Portugal, og i onsdagens testkamp mod Østrig pådrog han sig uheldigvis et brækket kraveben.
Det betyder, at William Møller i den kommende periode ikke ikke er tilgængelig for cheftræner Morten Dahm Kjærgaard og Silkeborg IF.
William Møller genoptræner på JYSK park. Det er endnu uvist, hvornår den talentfulde forsvarspiller igen er kampklar.







