Fem SIF-spillere er onsdag udtaget til de danske ungdomslandshold. Dermed er SIF repræsenteret på alle landshold fra U21 til U16.

Det flotte akademiarbejde i SIF kommer virkelig til udtryk for tiden.
Silkeborg IF er nemlig repræsenteret på samtlige danske U-landshold i den kommende landsholdsperiode.
Tirsdag blev Aske Andresen og Lucas Riisgaard udtaget til U21-landsholdet, og onsdag er yderligere fem SIF’ere blevet udtaget til diverse ungdomslandshold.
William Kirk skal med U20-landsholdet til Spanien, hvor holdet spiller to testkampe mod Brasilien og USA.
William Møller er udtaget til U19-herrelandsholdets testkampe i Portugal, hvor man møder Østrig, Portugal og Holland.
David Stojanovic skal med U18-landsholdet til Kroatien, hvor U18-drengene møder Italien, Kroatien og Saudi-Arabien.
Kristian Bloch Bøgild er udtaget til U17-landsholdets samling i Portugal, hvor holdet møder Qatar, Saudi-Arabien og Portugal.
Anton Hangaard skal med U16-landsholdet til Portugal. Her møde det danske landshold Portugal, Tyrkiet og Rumænien.
Stort tillykke til alle de udtagede SIF’ere!







