30. august 2026

Dramatisk pointdeler mod FCM

Det blev til et enkelt point mod FCM i en kamp, hvor SIF ellers var bedst i lange perioder.

Det blev til et enkelt point, da Silkeborg IF søndag eftermiddag tog imod FCM på JYSK park.

Hjemmeholdet kom stærkt fra start og blev belønnet efter 13 minutter, da William Kirk sikkert sendte en returbold i nettet til 1-0. SIF dominerede store dele af første halvleg og havde flere muligheder for at udbygge føringen. Desværre forgæves.

FC Midtjylland truede også undervejs og ramte stolpen kort før pausen, men SIF tog en fortjent føring med i omklædningen. Efter pausen blev gæsterne reduceret til ti mand, da Julius Emefile fik direkte rødt kort, da han stoppede Lucas Riisgaard i en farlig kontra.

Trods overtallet lykkedes det FC Midtjylland at udligne til 1-1 efter 66 minutter ved Stanley Iheanacho. SIF jagtede herefter sejrsmålet, og i slutfasen eksploderede JYSK Park i jubel, da 16-årige Kristian Bloch sendte bolden i mål efter et hjørnespark.

Glæden blev dog kortvarig. Efter et VAR-gennemsyn annullerede dommeren målet, da dommerteamet vurderede, at garderhøje Magnus Jensen blev puffet omkuld af Julius Lorents… Og derfor måtte SIF nøjes med 1-1 i en kamp, hvor sejren ellers længe var inden for rækkevidde.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Lørdag d. 05.09. kl. 18.00
Scroll til toppen