17. august 2026

U19 sejrede over AGF i sæsonpremieren

U19 tog en sen sejr over lokalrivalerne fra Aarhus i sæsonpremieren. U17 måtte lade sig nøje med et point efter tre føringer mod AGF.

AGF vs SIF U19 2-3
Målscorere:
1-1 Frederik Ibsen (straffe)
2-2 David Stojanovic
2-3 Kevin Kofi

Vi åbnede sæsonen med en 2-3 sejr over AGF. Som det altid er tilfældet inden en sæsonpremiere, så var der en masse spørgsmål ifht., hvor man står som hold, og hvor langt fremme ens modstander er.

Til trods for at AGF allerede havde spillet sæsonens første kamp, og før det havde haft en opstart på syv uger, så var det SIF, der var toneangivende i de første 45 min. Vi havde spilovertag og kom frem til en del muligheder som godt kunne have resulteret i mål, hvis skarpheden havde været der. Men det var den ikke, og så sker det, som ofte sker, vi kommer bagud på en omstilling.

Men til trods for at vi var bagud 1-0 ved pausen, så sad alle med en god fornemmelse og en tro på, vi godt kunne vende det. Det gjorde vi så heldigvis i 2. halvleg, hvor spillet med bolden ikke havde samme kvalitet som i 1. halvleg, omvendt blev vi lidt mere effektive foran mål, og det resulterede i tre scoringer.

Det første på straffe ved Ibsen, og de to næste var flotte langskud – først af David og dernæst Kevin Kofi i fem minutters overtid.

Der er altid ting at tage fat i efter sådan en premiere, og målene vi lukker ind, skal have noget fokus fremadrettet, men drengene fortjener stor ros for deres indsats og for den moral, de viser efter at have været bagud to gange.

Det er altid dejligt at starte med en sejr – og ekstra dejligt når det sker på Fredensvang…

Skrevet af U19-cheftræner Thomas Røll

AGF – SIF U17 3-3
Mål:
0-1 Anders Ngimbi Mfuta
1-2 Sebastian Krogsgaard Fæster
2-3 Karl Friis

U17 åbnede også ligaen i Aarhus og, selvom vi kom foran hele tre gange, var det ikke nok til at tage tre point med hjem. Det var en meget lige kamp mod et fysisk stærkt AGF-hold, men på trods af den fysiske forskel, var det virkelig nogle seje drenge som tog deres dueller og kæmpede – og som derigennem fortjent kom på bolden og satte fine angreb sammen.

Det var en lige kamp, som endte uden vinder. Jeg er tilfreds med vores udtryk som hold og vores arbejdsindsats. Kan det fastholdes ser det meget lovende ud, når vi næste weekend skal møde HB Køge på JYSK park.

Skrevet af Søren Vestergaard, assistenttræner U17

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag d. 24.08. kl. 19.00
Scroll til toppen