14. april 2026

Billetsalget åbnet til Randers FC-kampen

Billetsalget til hjemmekampen mod Randers FC er åbnet. Der venter et ekstremt vigtigt opgør, hvor Søhøjlandet igen skal stå sammen.

De vigtige kampe kommer som perler på en snor for SIF i disse dage, og mens det først og fremmest gælder søndagens opgør mod FC Fredericia, så kan du allerede nu også gå ind og sikre dig billetter til hjemmekampen mod Randers FC søndag 26. april kl. 14.00.

Det kan du som altid gøre lige her: billet.silkeborgif.com

OBS: Til denne kamp kan vores sæsonkortholdere og abonnenter igen tage en ven med på stadion – ganske gratis.

Hvis du har sæsonkort med fast siddeplads, så kan du ikke være sikker på, at der er et ledigt sæde ved siden af dig, men vi har aktiveret muligheden for, at du kan ændre sæde til en enkeltstående kamp, så kan sæsonkortindehaveren kan flytte sin plads til den pågældende kamp og sidde ved siden af sin makker.

Du kan følge guiden nederst på siden til at få en gratis billet som sæsonkortholder og abonnent.

Oplever du problemer med at flytte plads – så skriv til billet@silkeborgif.com så vil vi hellere end gerne være behjælpelige. Vi kan også lave ståpladser til jer.

Følg denne guide at bestille af den gratis billet via dit sæsonkort- eller abonnement:
1.     Log ind med din profil på www.billet.silkeborgif.com (Samme profil, som du bruger til dit abonnement eller sæsonkort)
2.     Vælg kampen: Silkeborg IF – Randers FC
3.     Vælg det tribuneafsnit, som du ønsker billet til
4.     Vælg din plads.
5.     Er du Sæsonkortholder/abonnent vil rabatten være koblet på, så du kan få billet uden beregning.
6.     Afslut transaktionen.

SAMMEN FOR SØJØJLANDET!

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

3F Superliga

Søndag 19.04. kl. 14.00
Scroll til toppen