Billetsalget til hjemmekampen mod FC Fredericia er startet. Der venter et ekstremt vigtigt opgør, hvor fællesskabet og opbakningen kan gøre forskellen i jagten på en sejr.

Søndag d. 19. april kl. 14.00 kommer FC Fredericia på besøg på JYSK park. Billetsalget til kampen er netop startet.
Der venter et ekstremt vigtigt og afgørende opgør, når gæsterne fra fæstningsbyen kommer til Søhøjlandet. Fællesskabet, sammenholdet og opbakningen kan gøre forskellen i jagten på sejren.
Du kan som altid varme op til det vigtige opgør i fanzonen med lækkerier fra Silkeborg Slagteren, aktiviteter for børn og en tur i SIF-shoppen. Fanzonen åbner kl. 12.00.
SAMMEN FOR SØHØJLANDET!
Find dine billetter til det vigtige opgør her: billet.silkeborgif.com







