Stemningsbussen er allerede fyldt til mandagskampen i Sønderjylland. Læs alt om udebaneturen her og få fingrene i kamp- og busbillet hurtigst muligt.

Kampen & historik
Et nederlag i en iskold forårsåbner på JYSK park var ikke det, vi alle gik og drømte om. Så tørsten efter en sejr oven på en lang julepause er kun vokset!
Sønderjyske indledte heller ikke foråret som ønsket, da de måtte tage hjem fra Farum med et nederlag i bagagen. Det er altså to hold, der meget gerne vil have point på forårskontoen, der mødes mandag i Sønderjylland.
Mens vi kæmper for at kravle højere op i tabellen, prøver Sønderjyske at fastholde deres overraskende top 6-placering. Der er med andre ord masser på spil!
Så tag med syd på når forårets away-kampagne skydes i gang med en mandagskamp i Haderslev.
Bustur
Det bliver endnu én af de forrygende udebaneture, for bussen med stemningsskabende fans er nemlig allerede fyldt!
SIFosis-bussen kører også til Haderslev, og der er stadig mulighed for at få booket en plads.
HUSK der er en gratis kampbillet til de første 40 SIFosis medlemmer, der kører med bussen.
Book din plads inden det er for sent.
Vi er Søhøjlandet!
Billetsalg
OBS! Vi opfordrer til at købe kampbilletten i god tid!
Ved du, at du skal afsted, så køb din kampbillet med det samme. Det hjælper både Sønderjyske Fodbold med korrekt bemanding af afsnittet og SIF med muligheden for at markedsføre et flot fremmøde på turen.
Har du ikke allerede gjort det, så kan din kampbillet købes lige her.
Voksen 125 kr.
7 – 19 år 70 kr.
0 – 6 år 15 kr.
Ankomst i bil
Sønderjyske anbefaler, at man benytter følgende rute i bil:
Frakørsel 66, Christiansfeld – Forbindelsesvejen – Hovedvej 170 – Christiansfeldvej – Gymnasiestien fra øst.
Indgangen til udebaneafsnittet ligger på Gymnasiestien.
Der er mulighed for at parkere ved Haderslev Katedralskole, der ligger på Gymnasiestien og i kort gåafstand til udebaneafsnittet. Alternativt er der parkeringspladser på Stadionvej nordøst for Sydbank Park.
Tilskuerinfo
Adressen er:
Sydbank Park
Stadionvej 7
6100 Haderslev
Dørene åbner halvanden time før kampstart kl. 17:30.
Udebaneafsnittet er beliggende på den sydlige endetribune – Midt Leasing Tribunen, og vi bruger indgang D.
Der er indgang til udebaneafsnittet fra Gymnasiestien.
TV
Er du forhindret i at tage turen til det sydlige Jylland, kan kampen ses på TV2 SPORT X.








