Der er gratis adgang for alle til lørdagens testkamp mod Thisted FC. Der er en bod åben på stadion, ligesom der bliver mulighed for at købe pølser. Læs mere her.

Når Silkeborg IF lørdag d. 17. januar kl. 11:00 møder Thisted FC i en træningskamp på JYSK park er dørene som vanligt åbne, og der er naturligvis gratis adgang for alle.
OBS! Der er i dagens anledning adgang igennem porten i Fanzonen ved siden af billethuset. Der er ikke adgang igennem hovedindgangen.
Til kampen har vi sørget for, at bod G på Jyske Bank Tribunen er åben. Her kan der købes øl, sodavand, vand, snacks og ikke mindst varme drikkevarer som kaffe og kakao.
Til kampen kommer også Silkeborg Slagteren og Den Rullende Pølsemand og stiller op med food truck og sælger franske hotdogs. Vær opmærksom på, at hotdogs sælges i pølsevognen, der står i fanzonen.
Efter kampen vil spillerne skrive autografer og stille op til selfies på samme tribune. Det sker inde i varmen i Reimar Foyeren umiddelbart efter slutfløjt, der kan være lidt ventetid.
Har du ikke mulighed for at være på JYSK park, så streamer vi kampen på vores YouTube-kanal.







