Fra på fredag vil der være færre kasser på JYSK park, der tager imod kontanter. Vi håber, dette vil gøre ventetiden i boderne kortere.

Fra fredagens kamp mod AGF og fremover vil der i salgsboderne være færre kasser på JYSK park, der tager imod kontanter.
I alle boder, undtagen lugen v. Jyske Bank – tribunen, vil der nu være to stk. kontantløse kasser og én, der tager imod kontanter. Alle kasser vil tage imod betalingskort.
I alle boderne er det den midterste kasse, der tager imod kontanter. Der er skilte over alle kasser, der fortæller, hvordan du kan betale. Så sørg gerne for at anvende den midterste kø, hvis du gerne vil betale med kontanter i boderne.
Vi arbejder kontinuerligt på at gøre ventetiden i boderne kortere, og dette tiltag vil forhåbentligt gøre transaktionerne hurtigere.
Vi håber, I vil tage godt imod det nye tiltag!







