27. oktober 2025

Stærk weekend for SIF’s ungdomshold

SIF’s ungdomshold leverede stærke præstationer over hele linjen – med sejre til både U19, U17, U15, U14 og U13 i weekendens opgør. Få overblikket her.

U19
U19-Horsens 3-0 (0-0)
1-0 Sebastian Biller
2-0 Malthe-Emil Hansen
3-0 Malthe-Emil Hansen

Vi havde lidt svært ved at sætte os på spillet den første halve time af kampen. Vi havde for lidt bevægelse på sidste linje i vores opbygningspil og for dårlig kvalitet på bolden, men de sidste 15 minutter begyndte vi at finde vores normale spil og kom frem til nogle løse muligheder.
Horsens havde bolden mest i 1.halvleg, men igen kom modstanderen kun frem til få muligheder.

2.halvleg blev en fin halvleg, hvor vi havde rigtig fin kontrol på kampen og scorede nogle rigtige flotte mål.

Udover spillet, glæder det mig at vores bænk er med til at afgøre kampen, når de kommer ind med to mål og en ass.

Jeg er glad for den sidste time af kampen, hvor vi har kontrol på kampen og spiller som et tophold. Vi bliver ved med at arbejde hårdt defensiv, hvor vi kun har lukket 5 mål ind i 8 kampe, hvilket er grundlaget for at vi klarer os godt pt.

Skrevet af Kim Leth Andersen

U17
U17 – Horsens: 4-1 (1-1)
Mål: Lucas Borg, Kevin Knudsen, Frederik Ibsen, Kristian Bloch

Det var en uskøn 1. halvleg med mange fejl og et udtryk langt fra det ønskede, og det hjalp ikke, at vi for 3. kamp på stribe scorede et selvmål. Det rystede os nok også en smule, og selvom vi fik skabt nogle chancer og udlignede midtvejs i 1. halvleg på en god soloaktion af Lucas Borg, var præstationen ikke tilfredsstillende.

Vi kom bedre ud efter pausen og scorede tidligt til 2-1, da Kristian Bloch efter et flot gennembrud spillede Kevin Knudsen fri på bageste stolpe. Vi trykkede på og scorede efter et kvarter til 3-1 ved Frederik Ibsen. Endnu engang med assist fra Kristian Bloch og flot forarbejde af David Stojanovic. Horsens missede en stor chance og kort efter lukkede vi til 4-1, da Kristian Bloch fangede en tværbold i feltet.

Det var ikke nogen højdespringer, men ind imellem satte vi det godt sammen på deres halvdel, og vi udnyttede heldigvis chancerne bedre denne gang. Set over hele kampen var det ganske fortjent, at vi vandt, og det var sejt af drengene, at de løftede præstationen i 2. halvleg og vandt ganske klart på trods af en knap så god åbning på kampen. Samtidig var det dejligt at få åbnet pointkontoen på hjemmebane og med fire forskellige målscorere. Det håber vi på at kunne gentage onsdag eftermiddag, hvor FC Nordsjælland kommer på besøg.

Skrevet af Peter Ager Kristensen

U15
U15 vs. ACH – 5-0 (4-0)
Mål:
Yousef Amara x2
Anders Ngimbi
Ilyas Anders
Nicklas Haarup

Vi spillede her til aften turneringskamp mod AC Horsens på Jysk Park.
Vi var virkelig dygtige i de første 24 minutter, hvor vi lavede fire mål. Vi spillede kvikt og sad godt i presset.
Derfra faldt vi i niveau, og tog for mange dumme beslutninger.
Heldigvis var vi dygtige nok til at holde 0 for første gang i denne sæson, og tog anden sejr i træk.

Drengene skal have ros for de første 24 minutter, og så skal vi stile efter at fortsætte vores intensitet, energi og gøre det der virker uanset stillingen.
Nu venter der en pokalkamp på tirsdag mod FC Silkeborg.

Skrevet af Lasse Merring-Mikkelsen

U14
VFF – U14 0-4 (0-2)
Mål:
Morgan Boll
Carl Bugge
Nicolai Ibsen
Valdemar Poulsen

U14 drog i dag til Viborg hvor det blev til en sikker og flot 4-0 sejr. Vi dominerede spillet med bolden, men havde svært ved at gøre tingene færdige i feltet og komme til afslutninger. Uden bolden var det total dominans og Viborg fik ikke lov til at komme til store muligheder i og omkring vores felt.
10 minutter i undertal i 2. Halvleg gjorde at vi havde en periode hvor vi stod lavt i vores pres, men her var vi også suveræne til at få lukket af, og skabte fine muligheder på omstillinger.

Alt i alt en sikker sejr, hvor vi med lidt ekstra skarphed kunne have lavet endnu flere mål.

Skrevet af Kasper Christensen

U13
Viborg FF – U13 2-5 (2-3)
Målscorere:
Marley Jørgensen (2)
August Kaas (2)
Liam Holst

U13 var i dag en tur i Viborg, hvor vi endte med at tage 3 point med hjem.
Kampen starter ellers helt forfærdeligt, da Viborg scorer til 1-0 på et hjørnespark efter deres første angreb. Vi er før faldet sammen efter at være kommet bagud, men i dag reagerer drengene superflot. Marley Jørgensen scorer to gange efter rigtig flot pres­spil begge gange. Viborg udligner til 2-2 på endnu et hjørnespark efter 20 minutter. Endnu engang reagerer vi flot, og August Kaas scorer fortjent til 3-2, som vi går til pause på.

Vi starter 2. halvleg rigtig flot. Vi spiller bolden hurtigere op på de tre forreste og skaber chancer derfra, samtidig med at pres og genpres stadig sidder, som det skal.
Efter 37 minutter får August Kaas gult kort, og vi spiller i undertal i fem minutter. Igen løser vi det rigtig godt. Vi spiller med mod og er rigtig gode til at lukke ned for Viborgs angreb. Da vi bliver fuldtallige igen, bliver vi overlegne og scorer to mål på to minutter, hvilket fastsætter resultatet til 2-5.
En kamp, hvor vi var rigtig gode til at udnytte vores gode perioder og rigtig stærke defensivt i Viborgs.

Skrevet af Lasse Merring-Mikkelsen

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Næste Kamp

Oddset Pokalen

Torsdag d. 30.10. kl. 17.45
Scroll til toppen