17. september 2025

Sikker sejr sender SIF videre i pokalen

Silkeborg IF er videre til fjerde runde i pokalen efter en 5-0-sejr over Kolding B. Asbjørn Bøndergaard nettede to gange.

Der var ingen slinger i Silkeborg-valsen, da Jyllandsserieholdet Kolding B onsdag aften blev ekspederet ud af Oddset Pokalen med 5-0.

Dermed er SIF klar til fjerde runde i pokalturneringen, hvor vi jagter den tredje finale i træk.

Der skal lyde en stor ros til værterne fra Kolding, der både på og uden for banen leverede en stærk indsats. 1436 tilskuere var mødt frem for at støtte de lokale helte, der fulgte flot med SIF i en stor del af kampen.

Men forskellen på niveau kom dog til udtryk.

Pedro Ganchas og Rami al Hajj bragte SIF foran i første halvleg. Ganchas efter et hjørnespark, mens al Hajj leverede sit første SIF mål på en kontrolleret afslutning.

Asbjørn Bøndergaard fandt også netmaskerne for første gang for SIF. Den unge angriber afgjorde reelt sagerne med sine to scoringer efter 67 og 69 minutter.

Benjamin Clemmensen lukkede onsdagens pokalfest med både debut og debutscoring, da han med fem minutter scorede til slutresultatet 5-0.

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på reddit

Relaterede Nyheder

Scroll til toppen