Alle sæsonkortholdere og abonnenter i Silkeborg IF bliver nu tilbudt seks måneders gratis digitalt abonnement til Sport Silkeborg fra Midtjyllands Avis.

Der er fuld gang i sæsonkortsalget i Silkeborg IF, og hvis du er trofast sæsonkortholder eller abonnent på JYSK park, så kan du nu komme endnu tættere på SIF.
Læs mere om køb af sæsonkort og abonnement her: Fornyelse og salg af sæsonkort og abonnementer åbner onsdag
Silkeborg IF og Midtjyllands Avis har nemlig indgået et samarbejde, hvor du som sæsonkortholder eller abonnent kan aktivere et halvt års abonnement på det digitale site Sport Silkeborg.
Sport Silkeborg bringer al sport, produceret af sportsredaktionen på Midtjyllands Avis.
Midtjyllands Avis er det medie i Danmark, som på daglig basis dækker Silkeborg IF tættest med nyheder, reportager, portrætter, analyser, kommentarer og ikke mindst podcasten ”Det røde felt”.
Ved bestilling giver du samtykke til, at Sport Silkeborg må sende dig lokale nyheder, invitationer og informationer om lokale begivenheder og gode tilbud. Uden samtykke gælder normalpris. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke.
Nye sæsonkortholdere og abonnenter vil løbende modtage tilbuddet om et digitalt abonnement til Sport Silkeborg – dog tidligst i uge 29 frem mod sæsonstart.
OBS: Tilbuddet udløber 15. august.