Bliv træner hos os

BLIV TRÆNER HOS OS

Trænerne i SIF Fodboldskolen er alle frivillige og meget dedikerede. Vi har et setup, der ikke alene udvikler spillerne; det udvikler også trænere! Hvis du har lyst til at blive en dygtigere børne- og ungdomstræner, så kan vi hjælpe dig godt på vej.

Det, vi leder efter er
… personer, der kan dedikere tid og indlevelse flere gange om ugen.
… undervisere, der brænder for at udvikle højt engagerede fodboldbørn.
… pædagoger, der forstår at arbejde med børn i deres udviklingsår.
… trænere, der ønsker at uddanne børn til at blive dygtigere fodboldspillere.

Din alder, baggrund og dit køn spiller ingen rolle. Det vigtigste er, at du kan sætte dig ind i vores værdiarbejde og kan se dig selv i rollerne ovenfor. Vi har et dygtigt og engageret team, som kommer til at bistå dig i din udvikling hos os.

Det, vi tilbyder er
… fodboldaktiviteter på højt fagligt niveau, mange gange om ugen.
… relevant uddannelse, minimum en gang hvert halve år.
… muligheden for at gøre teori til praksis.
… overvældende sparring med andre, der brænder for faget.

Til gengæld stiller vi krav om, at du deltager med din person; det er ikke nok at være til stede, du kommer til at bidrage med præcist dét, du brænder for – og nogle gange også med det, du har brug for at udvikle.
Vi er flittige til at uddanne os, og vi afprøver det tillærte i praksis på banen; enten via fodboldtræning eller gennem samtaler med de øvrige trænere.
Hos os er din vigtigste ressource den, du kan give på banen, hvad enten det er som fodboldtræner-, pædagog eller rollemodel.

Hos os er du ikke træner for ét hold. Du er træner i SIF Fodboldskolen, fordi alle hold træner samme dage, på samme tidspunkt og ud fra samme filosofi.

Hvis du er interesseret i at blive tilknyttet hos os, kan du kontakte Peter Nielsen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Scroll til toppen