SIF Business Unusual – Blomst & Gren

SIF Business Unusual – Blomst & Gren

D. 29. marts har vi dækket op til et herligt fyraftensmøde i Silkeborgs flotteste og hyggeligste blomsterunivers hos Christina, Blomst & Gren i Balle ved Silkeborg.

Her kommer I til at dufte, sanse, se, høre, rode, blive udfordret, grine, snakke og ikke mindst blive klogere på, hvor vildt foranderlig en branche, blomsterbranchen er. For selvom det hele ser hyggeligt og idyllisk ud, så er i morgen aldrig det samme som i går: Varer forgår hurtigt, priserne stiger, og folks købelyst forandrer sig hurtigere end, du kan nå at stave til ”påskelilje”.

 

Du skal til denne aften medbringe en potte ca. med målene: 10-12 x 10-12 cm. i en neutral farve (Du ved; én af dem, der står derhjemme i årevis og insisterer på at se forladt ud). Når aftenen er slut, så har du helt sikker lært noget, du ikke vidste, du kunne, og du har en særlig ting med hjem til én, du holder af. Ja, faktisk bliver det måske dén ting, der kommer til at give dig Wildcard til at tage på stadion de næste mange hjemmekampe i træk, helt uden bøvl. 

 

Vi sørger for lidt foder og drikke, så hvis du blot tager dit bedste humør (og bemeldte potte) med, OG varmt tøj og flade sko på, så er det toppen!

 

Tilmelding eller afbud i Appen med det samme. Og et manglende svar er som vanligt ikke at afbud. 

Vi glæder os til at se jer! 

Blomstrende hilsner – Christina, Majbritt og Frank

Dato

29. mar, 2022
Udløbet

Tidspunkt

16:30 - 19:30

Lokation

Blomst & Gren
Scroll til toppen